Nu når de stor milepæl: Stregerne er sat

Der er intet, der er endeligt fastlagt endnu, men arbejdet med at finde ud af, hvilke landbrugsarealer på Lolland-Falster og dele af Syd- og Vestsjælland, der kan være i spil til at blive omlagt til natur, er kommet et væsentligt skridt nærmere.

Som den første lokale trepart i landet har parterne omkring Smålandsfarvandet nemlig godkendt den plan for omlægning, som er blevet lagt, oplyser Den Lokale Trepart for Smålandsfarvandet i en pressemeddelelse.

Her har repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og de lokale kommuner godkendt et katalog med mere end 450 potentielle omlægningsprojekter, der kan forbedre vandmiljøet omkring Syd- og Vestsjælland og Lolland-Falster.

Faktisk har man udpeget flere potentielle omlægningsprojekter, end der er sat som mål for at mindske kvælstofudledningen omkring Smålandsfarvandet. 

Det skyldes, at man gerne vil have en "buffer".

Det er nemlig ikke sikkert, at et område ender med at blive omlagt fra landbrugsjord til natur, selvom det er udpeget. Der er tale om en potentiale-plan, som bygger på frivillighed og kompensation, og derfor er lodsejerne ikke tvunget til at omlægge deres jord, selvom den er med i skitseprojektet, forklarer trepartens forperson Cathrine Riegels Guldbergsen.

Hvad nu, hvis der ikke er nok lodsejere, der siger ja til at være med?

- I yderste konsekvens kan det ende med at koste en afgift, men i nogle af områderne har vi en relativt høj margen. Det bliver det muliges kunst, forklarer hun.

Som det ses af det tilhørende kort, er store dele af både Lolland og Falster omfattet af potentielle skitseprojekter.

Hvis en lodsejer vælger at sige ja til at lade en del af sine landbrugsarealer omlægge til natur, er der mulighed for at få erstatning. Men hvilken form for erstatning, der kan blive tale om, vil afhænge af en vurdering i det konkrete tilfælde, oplyser Cathrine Riegels Guldbergsen.

Videre til kommunerne

Foreløbig skal planen først sendes videre til principvedtagelse i de 10 kommuner, der er omfattet - herunder Lolland og Guldborgsund. Det skal ske inden nytår. Først herefter begynder det mere konkrete arbejde med at undersøge, hvilke af projektforslagene, man kan blive enige med lodsejerne om at føre ud i livet.

De lokale lodsejere, der er omfattet af skitseprojektet, vil være de første til at få besked, inden omlægningsplanen offentliggøres.

Cathrine Riegels Guldbergsen roser de øvrige parter i arbejdet med planen. 

- Vi har haft et fantastisk samarbejde med respekt for hinanden, og vi har været gode til at blive i helikopterperspektiv og ikke gå ned på enkeltsagsniveau, og vi har været gode til at lytte til hinanden, siger hun.

Sara Jul Sørensen, der har repræsenteret Landbrug & Fødevarer i forhandlingerne, er også godt tilfreds.

-  Vi har gerne villet sikre fremdrift, så vi kunne få godkendt planen og komme hurtigst muligt i gang med det egentlige arbejde. Inddragelse af lodsejerne er altafgørende for, at vi kan nå i mål med arbejdet i Den Grønne Trepart. Nu kan vi åbne processen op, og landmændene kan få et oplyst grundlag at forholde sig til og blive en del af indsatsen, siger hun i pressemeddelelsen.

Danmarks Naturfredningsforenings repræsentant, Jan Woolhead, ser også frem til det fortsatte arbejde.

- Med mange forslag til udtagning af lavbundsområder har vi nu et godt afsæt for det videre arbejde, hvor vi i 2026 skal have fokus på at nå målene for skovrejsning og natur. Her vil vi især have fokus på grundvandsbeskyttelse og mere sammenhængende naturområder, siger han i pressemeddelelsen.