Pia og Peter har prøvet alt: - Denne gang skal det lykkes at få et liv i balance

Se videoen herover, hvor Peter Pedersen og Pia Carlsen fortæller om deres nye rejse. 

Der er sket store ting i Peter Pedersen og Pia Carlsens liv i de seneste uger. Den 3. marts startede de på en rejse, som de har besluttet sig for skal lykkes.

- Jeg har deltaget i så mange forskellige forløb. Piller, pulver, suppe, dukan-kuren og kalorietælling. Alt er prøvet, men det her er anderledes. Det her forløb er for det hele menneske, hovedet kommer med, siger Pia Carlsen. Hun er 55 år, bor i Maribo, og arbejder som arbejdsmakedskonsulent.

Så kan det være ligegyldigt

Og Peter Pedersen er enig.

- Alle overvægtige har prøvet alt. Men det her er en omprogrammering af vaner, og det er over lang tid. Når man er inde i et vægttabsprogram, er der perioder, hvor vægten står stille, og det er der, man så kan tænke: "Så kan det fandme også være ligegyldigt", og så opgiver man. Men ikke her, siger han.

Jeg møder Peter Pedersen og Pia Carlsen i et lokale i et nedlagte gartneri, der i dag er Kompetencecenter Krogsbølle i Nakskov. De skal til undervisning i energiforvaltning og psykologi sammen med de øvrige deltagere på deres hold. 

Et Liv i Balance, som projektet hedder, går nemlig ikke bare ud på, at man skal vejes en gang om ugen. Det indeholder undervisning i krop og sind, gode madvaner, motion og vægttabsmedicin – og så varer det hele to år.

- Jeg er med i projektet for at få det bedre med mig selv. Og selvfølgelig for at tabe mig, det er jo ikke sundt at veje så meget som mig. Jeg vil gerne være der for familien om mange år. Min drøm er ikke at have ondt. Ikke at være hæmmet i mine bevægelser. Der er meget, hvor overvægten fylder rigtig meget, fortæller Peter Pedersen. Han er 53 år, førtidspensioneret og bor i Rødby.

Sparer penge på mad

Da han kom med i projektet, var han allerede via egen læge begyndt at få vægttabsmedicin tilbage i november.

- De første tre-fire dage kom der en følelse, jeg ikke kendte. Jeg havde ikke lyst til at spise, jeg blev mæt. Det har jeg aldrig nogensinde kunnet mærke før. Vi sparer så mange penge på mad derhjemme nu. Mine madmængder var fuldstændig absurde, siger Peter Pedersen.

Allerede på holdets anden undervisningsgang fik deltagerne at vide, at de skulle fortælle deres livshistorie – og det faldt dem naturligt at åbne op og være fortrolige.

- Jeg giver den fuld gas. Jeg får ikke noget ud af at holde et stort stakit foran mig. Jeg er nødt til at committe mig. Jeg er nødt til 100 procent at hoppe ind i det. Ellers så snyder min hjerne mig, og så sidder jeg om seks måneder, 12 måneder, resten af mit liv med de samme dårlige vaner, fortæller Peter Pedersen.

Andre må ikke se det

Pia Carlsen kan nikke genkendende til, at det er svært at bryde de dårlige vaner – også selv om man godt ved, at de er forkerte.

- Jeg har været på et utal af kure, hvor alt har været forbudt – og selv om det er forbudt, så skal jeg bare have det. Jeg river alle låger op. Bagefter kan jeg sidde med den der: "Hvorfor gjorde jeg det? Hvad fik jeg ud af det?" Og man gør det alene for sig selv, fordi andre ikke må se det, men man har snydt sig selv. Det er noget mærkeligt noget, siger hun og tilføjer:

- Og jeg ved simpelthen ikke, hvorfor jeg gør det. Men det skal jeg finde ud af med det her projekt, det er første gang, jeg er på en livsstilsomlægning, fortæller hun.

Så de kommende små to år vil Peter Pedersen og Pia Carlsen bruge tiden på at dykke ned i, hvilke mekanismer der får dem til at spise for meget. Bevæbnet med notesbøger skriver de underviserens ord og input ned og lytter til de gode råd, der kommer fra ergoterapeut Pernille Kiehn fra Team Forebyggelse og Træning i Lolland Kommune.

- Mad er mit misbrug. Det kunne have været rygning eller alkohol, men mad er min sutteklud. Jeg spiser på følelserne. Når jeg går ud til køleskabet, så skal jeg have noget, der fylder. Det kan være alt fra en pakke grillpølser til agurker. Og så sidder man der og guffer det i sig, og man skal helst være alene. Og så kommer skammen bagefter, fortæller Peter Pedersen.

Spiser når vi skal hygge

Pia Carlsen sidder ved siden af Peter Pedersen og nikker.

- Jeg kan ikke pege på, hvad der gør, at jeg spiser for meget. Jeg tager for meget ind i forhold til, hvad jeg laver, sådan er det helt banalt. Det er typisk, fordi jeg bliver oversulten eller keder mig. Og så er der jo hygge-delen. Vi danskere skal have noget at spise, når vi skal hygge. Så der er også noget vane i det, siger hun.

De håber begge på, at de gennemfører forløbet og kommer godt ud på den anden side med et styrket selvværd.

- Inden i mig er der en stemme, en ”Dunke-Dorte”, der sidder på min skulder og fortæller mig: ”Du er ikke god nok. Du kan lige så godt bare spise, du betyder ikke noget for nogen”. Men jeg har en besked til mig selv om to år: Du kan godt gennemføre det – det skal være min besked til mig selv, siger Peter Pedersen.

En fysisk aktiv farmor

Pia Carlsen ser forløbet som en mulighed for at kunne selv, fordi man undervejs får støtte og lærer at stå selv. 

- Jeg vil gerne kunne stå op og tage tøj på uden besvær, og så skal jeg være farmor lige om lidt, og jeg vil gerne være en fysisk aktiv farmor. For mig er det her en gave. Jeg ser det her som mit livs chance, siger hun.

Pia Carlsen og Peter Pedersen går på hold 4, der startede den 3. marts. De har sagt ja til at Folketidende må følge deres rejse og besøge dem flere gange under forløbet for at høre, hvordan det går dem.