Guldborgsund

45-årige Lars Berg stiller op til kommunalvalget for Venstre. Foto: Asger Andersen

Rapkæftede Lars vil i byrådet: - Det har jeg lovet mig selv

Han er kendt for at sige sin mening – også når det koster lidt tæsk. Nu tager paramedicineren springet ind i lokalpolitik.

Offentliggjort Sidst opdateret

Lars Berg bander som en slagterhund, hvilket gør, at sønnens bødekasse bugner. Og i den seneste tid har den grå farve overtaget hårpragten.

Han tager det som en konsekvens af at sige sin mening og gå imod flertallet – også selvom det koster lidt tæsk. 

Nu har han valgt at stille op for Venstre til kommunalvalget i Guldborgsund. Et parti, han har været en del af, siden han var 18.

Et semikendt ansigt

For de faste Folketidende-læsere ringer navnet måske en klokke. Ikke på grund af hans politiske ambitioner, men på grund af hans arbejde som paramediciner.

Da ambulancereddere frygtede, at en ny overenskomst ville sende deres løn på slankekur, stod Lars Berg i frontlinjen.

Det samme gjorde han, da der et halvt år senere blev råbt op om manglen på lokale reddere. Netop sundhedsområdet ligger derfor ifølge ham ”til højrebenet”.

Den misforståede mail

Hans eget arbejde og sundhedsvæsenet generelt hører dog i høj grad under regionen. Derfor kunne det umiddelbart være nærliggende, at Lars Berg stiller op til regionsrådsvalget i stedet.

Hvorfor han ikke gør det, forklarer han med, at han er så ny i politik.

– Vi starter med kommunalvalget, gør han det klart.

Og de politiske dun har han endnu ikke rystet helt af sig.

Det viste sig, da Venstre i Guldborgsund skulle vælge spidskandidat. Lars Berg fik en mail om det, som han ikke fik læst ordentligt igennem, erkender han.

"Jeg er frisk,” svarede han.

Kort efter ringede formanden: 

"Vil du være spidskandidat?" Spurgte han. 

"Det vil jeg overhovedet ikke", svarede Berg.

– Men så fik vi en snak om det, og så kom jeg med nogle af de holdninger, jeg har. Han sagde, jeg 100 procent skulle ind i bestyrelsen. Og inden jeg fik set mig om, var jeg det, siger han

Øjenåbneren

At gå ind i politik har for Lars Berg været en øjenåbner. For selvom han ikke er enig med alt i partiet, og albuerne til tider kan være spidse, har det indtil videre været spændende, fortæller han.

– Jeg synes, der bliver lyttet til, hvad jeg siger. Også fordi jeg trods alt kommer med en erfaring (fra arbejdet som paramediciner, red.), som ingen andre i partiet har. Men der er ingen tvivl om, at det er en stor omvæltning.

Et af de punkter, hvor han er uenig med Venstres byrådsmedlemmer, er placeringen af det nye rådhus.

Han undrer sig over, at det skal ligge ved havnen. 

– Et rådhus lukker klokken 16, og så er der jo ingen, siger han, og kommer med forslaget om, der er i stedet for eksempel kan ligge et hotel.

Mener du, at beslutningen om at lægge rådhuset på havnen er forkert? 

– Jeg tænker i hvert fald, at havde jeg været med til at beslutte det, så ville jeg have fundet et andet sted.

– Jeg kan godt gå med på præmissen om, at selvfølgelig er det billigere at leje sig ind i noget. Men hvorfor vælge en af de bedste pladser i Guldborgsund Kommune? Det har jeg stadig svært ved at forstå.

Til sidste byrådsmøde var lokalplanen for havnen, herunder rådhuset, på dagsordenen. Et enigt byråd stemte for. 

Altså vælger Lars Berg her at gå imod de andre venstrepolitikere i byrådet.

– Jeg har lovet mig selv, at jeg altid vil sige min mening. Og jeg er ikke enig med alt i partiet – overhovedet ikke.

Liv i plejecentrene

Rådhusets placering er dog ikke det eneste sted, hvor han går imod et flertal i byrådet. Også når det handler om plejehjemslukninger, stejler han.

Her er han dog på linje med sit parti.

Ligesom Venstre i Guldborgsund Kommune mener også han, at beslutningen om at lukke Plejecenter Toreby var forkert.

Kommunen må kunne finde pengene til at holde liv i plejecenteret, der ifølge ham ”ligger rigtig, rigtig godt midt i det hele”.

– Der mangler et bankende hjerte for ældre mennesker og for nærmiljøet. Det er der overhovedet ikke i den plan.

Heller ikke beslutningen om at lukke Doktorparken i Sakskøbing giver han meget for. 

– Man siger, at beboernes lejligheder er gode nok, men at opholdsrummene er for dårlige. Jeg spiser den ikke helt, for jeg har trods alt min gang derovre. Man må kunne finde en løsning på at optimere det, siger han.