KV25

Camilla Hove Lund (V) og Lars Gaardhøj (S) til valgdebat i Politikens Hus om psykiatrien. Foto: Eva Højrup

Regionsrådskandidat: - Vi taber familier på gulvet

Børn og unges mistrivsel, lange ventetider og behovet for forebyggelse fyldte, da Psykiatrifonden samlede kandidater fra flere partier til debat om fremtidens psykiatri i Region Østdanmark.

Offentliggjort Sidst opdateret

Udfordringer i psykiatrien: Der skal tænkes nyt

  • Valgdebatten om psykiatrien i Region Østdanmark handlede om lange ventetider og behovet for bedre forebyggelse, især for børn og unge.
  • Camilla Hove (V), der er medlem af regionsrådet i Region Sjælland understregede vigtigheden af at styrke det offentlige system, så alle familier kan få den nødvendige hjælp uden at skulle betale privat.

Hvis man har en psykisk sygdom, dør man tidligere end andre.

Problemets alvor blev slået fast fra starten, da Psykiatrifonden og online-mediet Sundhedsmonitor torsdag formiddag inviterede til valgdebat i Politikens Hus i København. Ordene faldt fra Torsten Bjørn Jacobsen, der er formand for Psykiatrifonden, da han bød velkommen.

Emnet var ulighed i psykiatrien, og hvordan den nye Region Østdanmark skal løfte opgaven.

Der sker meget i psykiatrien netop nu. En 10-årsplan med finansiering er klar, og arbejdet med at sammenlægge psykiatrien og de somatiske sygehuse er sat i gang. Men hvordan kan det lykkes - og hvad skal prioriteres først?

I panelet sad Lars Gaardhøj (S), Camilla Hove Lund (V), Tormod Olsen (Ø) og Dorthe Mikkelsen (LA).

Camilla Hove Lund delte på valgmødet sin personlige historie om sin søn. Foto: Eva Højrup

Trods politiske forskelle var der bred enighed om én ting: Børn og unge venter alt for længe på hjælp, og ventelisterne er alt for lange.

Camilla Hove Lund (V), der er medlem af regionsrådet i Region Sjælland talte åbent og personligt om ventetiderne i børne- og ungepsykiatrien.

- Vi taber familier på gulvet. Der er for lang ventetid. Vi har et kæmpe ansvar for, at vi får rettet op på det, sagde hun.

Hun fortalte, hvordan hendes egen familie blev ramt af systemets langsommelighed:

- Jeg har selv en søn, der i dag er 14 år, som skulle udredes for ADHD og autisme. Vi valgte at gå privat på grund af for lang ventetid. Jeg synes ikke, at folk selv skal betale for det. Vi havde muligheden, derfor betalte vi os fra det, fortalte hun.

Flere børn får psykiske diagnoser

  • Omkring 15 procent af alle under 18 år får en psykiatrisk diagnose.

  • Antallet af børn og unge med diagnoser er steget med 37 procent siden 2012.

  • ADHD ses oftest hos drenge, mens angst især rammer piger.

  • Cirka halvdelen af alle psykiske lidelser begynder inden 14-års alderen.

Kilde: Sundhedsstyrelsen og Psykiatrifonden.

- Jeg har ikke nogen forsikring. Vi betalte den fulde pris for at få udredt vores barn.

Selv om Camilla Hove Lund valgte at gå privat, mener hun ikke, at det er vejen frem:

- Jeg synes, at vi skal have opbygget det offentlige, så alle kan få det tilbud.

Camilla Hove Lund understregede også, at forebyggelse skal have langt større fokus:

- Vi taler for lidt om forebyggelse. Der er vi ikke gode til. Børn og unge skal gribes tidligere. Vi skal finde en struktur, hvor vi tænker hele mennesket, sagde hun.

Lars Gaardhøj (S) er formand for regionsrådet i Region Hovedstaden. Foto: Eva Højrup

Lars Gaardhøj, der er formand for regionsrådet i Region Hovedstaden (S) pegede på, at psykiatrien har været underprioriteret i årtier, og at forskellene mellem de to regioner, Region Hovedstaden og Region Sjælland, der nu lægges sammen, er store. 

- Der er stor forskel på psykiatrien i de to regioner, vi har i dag. Vi skal lykkes med 10-årsplanen, der er finansiering med. Børn og unge har mit fokus, men vi må ikke glemme de voksne, sagde han.

- Antallet af henvisninger stiger i børne- og ungepsykiatrien, og de dygtige mennesker, der arbejder der, kan ikke følge med, sagde han.

Gaardhøj advarede samtidig mod at lade debatten glide over i en diskussion om privatisering.

- Nu er vi allerede faldet ned i den gryde, som vi plejer, og taler om privatisering. Vi skal hellere bruge ressourcerne på tidlig opsporing. Vi skal bruge civilsamfundet – de kan noget andet, end vi kan, sagde han.

Alle alarmklokker blinker

Lars Gaardhøj nævnte blandt andet Headspace, der har lokalafdelinger i hele landet - også på Lolland og Falster. Her kan man som ung få tilbud om samtaler, hvis man mistrives.

Han fremhævede, at den kommende sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland er en mulighed for at skabe bedre sammenhæng mellem somatik og psykiatri og nævnte fusionsklinikken i Region Sjælland, hvor mennesker med psykisk sygdom, der samtidig er diabetespatienter, bliver behandlet for begge ting på én gang.

Tormod Olsen fra Enhedslisten er spidskandidat til Region Østdanmark. Foto: Eva Højrup

Tormod Olsen fra Enhedslisten, der er medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden, var enig i, at arbejdet med at nedbringe ventetider i psykiatrien kræver et langt, sejt træk og mere fokus på børn og unge.

- Alle alarmlamper blinker, når antallet af henvisninger til børne- og ungepsykiatrien er så stort. Vi skal give det alt det fokus, som vi kan, sagde han.

Han advarede mod, at systemet udvikler sig til et A- og B-hold:

- Det handler ikke om offentlig eller privat. Det, vi står og hører, er, at der kommer et A- og B-hold. Jeg er meget mere til, at vi skal aktivere civilsamfundet, sagde han. 

Liberal Alliances Dorthe Mikkelsen mente, at der også skal ses mod det private for at løse kapacitetsproblemerne.

- Det private sundhedsvæsen skal aktiveres. Det kommer vi ikke udenom. Hvorfor er systemet så rigidt, at vi ikke kan bruge den kapacitet, der er?, spurgte hun.

Trods forskellig politisk tilgang var der enighed om, at psykiatrien skal prioriteres. Debatten viste også, at vejen derhen ser forskellig ud for partierne: For nogle handler det om at inddrage det private, for andre om at styrke det offentlige system og inddrage civilsamfundet mere aktivt. Uanset hvilket ståsted: Der skal tænkes kreativt. 

Som Lars Gaardhøj formulerede det:  

- Flere penge er ikke nok. Vi skal tænke nyt.

Psykisk sygdom forkorter livet

  •  Mennesker med psykisk sygdom lever i gennemsnit betydeligt kortere end den øvrige danske befolkning.
  • Særligt rammes mennesker med stof- og alkoholafhængighed, skizofreni og personlighedsforstyrrelser.
  • Mænd mister flere leveår end kvinder, og flere diagnoser øger risikoen for tidlig død.
  • Årsagerne er bl.a. fysiske sygdomme, bivirkninger af medicin, risikofyldt livsstil og forskelsbehandling i sundhedssystemet.

 

Kilde: Psykiatrifonden, “Tal og fakta om psykisk sygdom i Danmark 2023”