Trafikken lige nu
Gedser-Rostock-færgerne sejler ikke igen før tirsdag eftermiddag. Arkivfoto: Anders Knudsen
Regn og blæst: Færger aflyst
Det er en rigtig efterårsmorgen, vi er stået op til tirsdag.
Efteråret har for alvor holdt sit indtog på Lolland-Falster.
Folk, der har været tidligt oppe tirsdag morgen vil vide, at det både har regnet og blæst ganske kraftigt.
Blæsten har været så voldsom, at Langelandslinjen allerede fra morgenstunden måtte aflyse afgangene klokken 07.15 og 08.15 fra både Tårs og Spodsbjerg.
Sejladsen bliver nu genoptaget, men færgerne medtager fortsat ikke levende dyr og flasker frem til klokken 12.15, oplyser Langelandslinjen på rederiets hjemmeside.
Blæsten - og deraf følgende lavvande ved Gedser - påvirker også Gedser-Rostock overfarten. Her indstillede Scandlines allerede sejladsen sent i aftes, og man forventer først at sejle igen tirsdag klokken 15.45. Indtil da henviser man passagererne til Rødby-Puttgarden, der sejler planmæssigt.
På veje og skinner er der ikke umiddelbart meldinger om problemer, men man skal være opmærksom på, at der nogle steder på vejene godt kan ligge store vandpytter.
Ifølge DMI er der flere steder på både Lolland og Falster faldet lidt mere end 10 millimeter regn i løbet af det seneste døgn, og vi skal frem til omkring middagstid, før det ifølge prognoserne ser ud til at stoppe med at regne. På Falster vender regnen tilbage igen midt på eftermiddagen, hvis man skal tro DMI.
Seneste artikler
Sådan vil Revykøbing skabe ny tradition
Kæmpe svigt at stadion blev en dødsfælde
Så slemt står det til: Kan have fatale konsekvenser
Aflivning gik galt: Skød grise med oversavet haglgevær
Efter 18 års kamp: - Vi troede, projektet var lagt ned
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst