Guldborgbroen kan have en tendens til at sprede beboerne mere, end den samler dem. Nu skal et nyt stort samarbejde forene borgerne på Falster- og Lollandssiden. Foto: Privat
Sådan vil Guldborg samle hele byen – på begge sider af sundet
Ti foreninger i Guldborg går sammen om en stor ansøgning til Nordea-fonden. Målet er at skabe nye mødesteder og aktiviteter, der binder byen sammen – på begge sider af broen.
Ti foreninger i Guldborg vil med en fælles ansøgning til Nordea-fondens
pulje ”Vores Egn” styrke sammenholdet på den nordligste del af Lolland og Falster.
Hovedpunkter i projektet:
· Aktiviteter på begge sider af sundet:
På
Lolland-siden skal der etableres både indendørs og udendørs fitnessfaciliteter.
Tilbuddene på Lolland – siden vil være fleksible og inkluderende, så både
begynder og mere erfarne kan deltage på egne præmisser.
Guldborg Falsters
Bådebrolaug´s klubhus skal udvikles til et centralt mødested for alle, uanset
om de er medlemmer af en forening eller ej. Borgerne kan mødes, når det passer
ind i deres hverdag, og dermed skabes der et uformelt og indbydende
samlingspunkt for hele byen.
· Forbedret kommunikation: Projektet inkluderer
oprettelsen af en fælles hjemmeside og en digitallystavle, som placeres
centralt i byen. Dette giver borgerne et hurtigt og nemt overblik over alle
arrangementer og aktiviteter.
· Inklusion for alle: De nye tilbud skal være
attraktive for både nyere tilflyttere og de mere etablerede borger og dermed
sikre, at foreningslivet er relevant og tilgængeligt for alle.
Projektet har titlen ”Guldborg – et fællesskab i udvikling” og vil igennem nye, tidssvarende aktiviteter favne alle
aldre og baggrunde i Guldborg og lave nye fællesskaber.
Det forklarer Bodil
Delsvik, kasserer i Guldborg Falster Bådebrolaug og medlem af projektets styregruppe.
- Vi oplever, at der er behov for at nytænke, hvordan vi
engagerer hele byens borgere i vores foreningsliv. Med projektet her vil vi skabe et stærkere fællesskab, hvor alle føler sig velkomne og har lyst
til at deltage i de mange aktiviteter, vi kan tilbyde, siger hun.
Guldborgbroen kan til tider virke som en barriere, der skiller Guldborg Lolland og Guldborg Falster, og styregruppen håber at kunne mindske den afstand mellem indbyggerne.
Annonce
Derfor er der lagt op til aktiviteter på begge sider af sundet. På
Lolland-siden skal der etableres både indendørs og udendørs fitnessfaciliteter. De skal være fleksible og inkluderende, så både
begyndere og de mere erfarne kan deltage på egne præmisser.
Uanset udfaldet af ansøgningen har vi allerede opnået et tættere samarbejde på tværs af de deltagende foreninger, hvilket i sig selv er en stor sejr.
Bodil Delsvik, medlem af styregruppen "Guldborg - et fællesskab i udvikling"
På den anden side skal Guldborg Falsters
Bådebrolaug´s klubhus udvikles til et centralt mødested for alle, uanset
om de er medlemmer af en forening eller ej, forklarer Bodil Delsvik.
- Borgerne kan mødes, når det passer
ind i deres hverdag, og dermed skabes der et uformelt og indbydende
samlingspunkt for hele byen. Vi har søgt penge igennem Nordea Fonden til et nyt køkken, så man kan mødes om madlavning, samt en ny entré. Derudover vil vi finde lidt plads til en hjørnesofa og en reol med spil. Vi hører ofte om bådeejere, der ikke tager børnene med, når de skal arbejde på båden, fordi der ikke er noget at lave for børnene.
Hun ser også gerne klubhuset som ramme for flere arrangementer og fester i fremtiden. For selvom det måske ser lidt lukket ud, er der en vidunderlig solnedgang.
Fakta
De deltagende foreninger er:
Fællesrådet for Guldborg og omegn, Aktivitetsklubben, Guldborgland Bådebrolaug, Majbølle Mølle, Beboerforening Falster, Grundejerforening Guldborghave, Brugsens venner, Bestyrelse for Dagli Brugsen, Kvindegruppen Q4862.
Kommunikationen til områdets borgere skal forbedres med en fælles hjemmeside og en digital lystavle, som placeres centralt i byen.
- Det skal give borgerne et hurtigt og nemt overblik over alle
arrangementer og aktiviteter.
Ansøgningen er kommet igennem en forhåndsgodkendelse, og nu skal den blot samles med de sidste bilag, før den kan sendes til Nordea Fonden. Herefter er det bare om at krydse fingre.
- Men vi oplever faktisk, at processen har gjort noget godt for byen. Det har været en anledning til at samles og tale om, hvordan vi skaber et mere levende og inkluderende lokalmiljø. Uanset udfaldet af ansøgningen
har vi allerede opnået et tættere samarbejde på tværs af de deltagende
foreninger, hvilket i sig selv er en stor sejr. Vi er overbeviste om, at dette
projekt vil skabe vedvarende værdi for Guldborg.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu