Indland
Færgerne hos Scandlines får travlt den kommende weekend. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Scandlines gør klar til årets travleste dage: Forventer 100.000 mennesker
Hos rederiet har man forberedt sig og udvidet kapaciteten og kaldt alle mand på dæk.
Der bliver tryk på kedlerne til trods for, at Scandlines ikke sejler på dampmaskiner.
Den kommende weekend bliver årets travleste, og man forventer, at knap 100.000 mennesker kører ombord på en af de to færger mellem Danmark og Tyskland.
Det oplyser rederiet i en pressemeddelelse, hvor de desuden skriver, at de har taget deres forholdsregler og ser frem til årets travleste dage.
- Det er rigtig mange mennesker, som vi skal betjene i havnene og ombord. Og vi ved af erfaring, at der bliver fuld fart på. Men vi har forberedt os godt, og vi glæder os meget til at tage imod de mange ferierejsende. Vi har naturligvis alle mand på dæk for at sikre en god og smidig oplevelse, skriver Lars Kyrø, som er privatkundedirektør, i en pressemeddelelse.
Rederiet anbefaler, at man booker afgange på hverdage. tidligt om morgenen, sent om aftenen eller om natten.
Det er ingen hemmelighed, at sommeren er rederiets travleste periode. Man forventer 1 million passagerer alene i juli måned og 2,5 millioner i juni, juli og august. Det svarer til halvdelen af årets passagerer.
Derudover har Scandlines indsat en fragtfærge, der frigør mere plads til passagerer på de andre færger.
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret