Dagens vejr på øerne

Arkivfoto: Anders Knudsen

Skriv til os: Hvordan klarer du dig i varmen?

Det er varmt i dag - rigtig varmt. Hvordan klarer du dig gennem varmen? Har du nogen gode råd?

Offentliggjort

Pyyyh! Det er en varm lørdag, vi har gang i.

Gode råd i hedebølgen:

Vand, skygge og løst tøj

Den bedste måde at forebygge hedeslag på er ved at beskytte sig mod solen ved at opholde sig i skyggen eller bære en hat og lyst, løstsiddende tøj, hvis man skal opholde sig i varmen.

Desuden er et godt råd at huske at drikke rigeligt med vand også selvom, at man ikke føler tørst, og at hjælpe andre med væske.

Det er også en god ide at drikke eller spise noget saltholdigt samt at holde igen med alkohol, der kan øge risikoen for hedeslag.

Følg solrådene

Det anbefales, at man holder sig i skyggen og især mellem klokken 12-15, når solen står højest på himlen.

Man kan også beskytte sig ved at bruge solhat, solbriller og løstsiddende tøj, når man er i solen.

Brug rigelig med solcreme og mindst faktor 30.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Ved 12.40-tiden blev der målt 32,6 grader ved DMI's målestation i Abed på Lolland, og flere af vore læsere har meldt om temperaturer på 35 grader andre steder på Lolland.

Det betyder dog ikke, at samfundet er gået fuldstændig i stå. Men hvordan klarer I jer gennem varmen ude i sommerlandet på Sydhavsøerne?

Send os gerne et billede eller to sammen med lidt tekst om, hvad du gør - måske kan du inspirere andre, der også har det svært i varmen, eller glæde de, der nyder vejret.

Skriv til os på mailen nyhedsdesk@folketidende.dk og husk gerne at skrive dit navn og hvor på Lolland, Falster eller småøerne, du befinder dig.