Natten til tirsdag klokken 1.33 blev en 27-årig mand stoppet på Riserupvej ved Nørre Alslev. Her fik han sig noget af et forklaringsproblem.
Betjentene valgte at udføre en alkometertest på manden, og den slog ud over de tilladte 0,5 promille. Derfor blev manden sigtet for spirituskørsel. Men det skulle blive værre.
Den 27-årige mand havde nemlig fået frataget kørekortet og måtte slet ikke køre bil. Og da han flere gange tidligere var blevet taget bag rattet i frakendelsestiden, valgte politiet at beslaglægge bilen på stedet.
To gange narkokørsel
Et halvt døgn tidligere var en 22-årig mand blevet stoppet på Maribovej i Nakskov.
Klokken 11.18 blev han stoppet, og en narkometertest afslørede, at der var tale om narkokørsel, hvilket han blev sigtet for. Oveni havde den 22-årige også 0,5 gram kokain på sig, og derfor blev han også sigtet for at overtræde lov om euforiserende stoffer.
Inden da, klokken 9.30 mandag formiddag, kørte en 38-årig mand af færgen i Rødbyhavn. I indrejsefeltet blev det testet, om han var påvirket af narko, og det viste sig at være tilfældet. Derfor blev han sigtet for narkokørsel.
Det blev desuden opdaget, at han havde intet mindre end 37 gram skunk med sig samt en smule hash og en e-cigaret med cannabisindhold. Derfor blev også han sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol