Brand på mark ved Dannemare bredte sig fra halmpresser
Onsdag omkring klokken 17.20 rykkede Lolland-Falster Brandvæsen ud til en markbrand ved Dannemare. Ilden startede i en halmpresser og spredte sig til et større område samt 20 halmballer.
Onsdag aften cirka klokken 17.20 rykkede Lolland-Falster Brandvæsen ud til en brand omkring Dannemare. På vej mod branden så brandmændene en kraftig røgfane fra området.
Branden var opstået i en halmpresser og spredtes efterfølgende til et større areal på marken. Det oplyser indsatsleder Nikolai Hjorth.
Hurtig reaktion fra civile
Han fortæller, at der i forbindelse med branden også gik ild i 20 halmballer henover marken. Civile på stedet reagerede hurtigt, og kom løbende med brandslukkere, da brandvæsenet ankom. De holdt med succes ilden fra traktoren, og deres hurtige reaktion har formentlig reddet den fra også at blive opslugt af flammerne, fortæller indsatslederen.
Omkring klokken 18.00 havde indsatslederen og de øvrige brandmænd endnu travlt med at håndtere branden. På det tidspunkt var Lolland-Falster Brandvæsen i færd med at skille halmpresseren ad, så man kunne slukke det brændende halm inde i maskineriet.
Annonce
Derudover arbejder brandvæsenet i skrivende stund på at slukke halmballerne og sikre, at branden ikke spredes yderligere.
Dernæst begynder efterslukning og en eventuel opgave med at overvåge brandstedet, så ulmende halm ikke genantænder branden, oplyser indsatslederen.
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret