Trafikken lige nu
Foto: Sund og Bælt
Storebæltsbroen er genåbnet i retning mod Sjælland efter uheld
Et trafikuheld resulterede i, at Storebæltsbroen søndag aften var lukket for trafik i retning mod Sjælland.
Storebæltsbroen blev sent søndag aften åbnet for biltrafik i begge retninger.
Det skriver Sund & Bælt i et opslag på det sociale medie X.
Søndag aften lukkede et biluheld for trafikken i retning mod Sjælland.
Den melding kom klokken 22.42 - og klokken 23.34 kunne Sund & Bælt så melde broen fuldt genåbnet.
Sund & Bælt giver ikke flere oplysninger om det uheld, der betød, at der i omkring 50 minutter var lukket for trafikken i retning mod Sjælland.
Men Steen Nyland, der er vagtchef ved Fyns Politi, oplyser til TV 2, at ingen er kommet alvorligt til skade i uheldet.
Vagtchefen oplyser til mediet, at trafikuheldet fandt sted omkring klokken 22.40 mellem lavbroen og Sprogø. En bil rullede rundt, og politiet arbejdede efter storebæltsbroens genåbning stadig på stedet.
Han kan ikke oplyse, hvor mange personer der var i bilen.
/ritzau/
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret