17-årige Noa Riis fra Svømmeklubben Syd i Nykøbing svømmede fra alle konkurrenterne på 400 meter medley-distancen ved DM i svømning på kortbane for juniorer i tiden 4.23,77.
Det var ikke mindre end to sekunder hurtigere end de nærmeste konkurrenter og samtidig to sekunder under kravet til de nordiske junior-mesterskaber i Reykjavik sidst i denne måned.
Samtidig slettede han en 32 år gammel klubrekord på distancen.
Men det var ikke den eneste medalje, Noa Riis svømmede hjem. På distancen 200 meter ryg vandt han en flot bronzemedalje i tiden 2.00,66 - en forbedring på hele fem sekunder i forhold til hans tid i det indledende heat.
Han nåede også finalen i 100 meter ryg, hvor det også gik stærkt, men desværre lavede han en forkert vending undervejs.
Noa Riis rundede sin flotte mesterskabsserie af med endnu en finaleplads - denne gang i 50 meter ryg. Her blev han noteret for tiden 0.25,93. Det er ny klubrekord, men rakte dog ikke til en medalje.
Svømmeklubben Syd havde også Mikkel Stabell med til mesterskaberne. Han nåede blandt andet frem til C-finalen i 50 meter fri og blev sammenlagt nummer 22 i tiden 0.24,56.
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet