En 45-årig polsk mand skal et år og to måneder i fængsel, efter at han 20. marts i år forsøgte at smugle ikke færre end 6.000 tabletter af mærket Oxocontin ind i Danmark via færgen til Gedser.
Der er tale om et stærkt smertestillende middel af typen opioder, oplyser politiet i dets døgnrapport.
Den 45-årige blev anholdt, da han kom i land i Gedser som passager i en fjernbus fra Polen. Ved en indrejsekontrol fandt politiets udlændingekontrolafdeling i samarbejde med Toldstyrelsen pillerne i en rygsæk, som viste sig at tilhøre den 45-årige.
Der dukkede også 0,797 gram 3-CMC op, der er et euforiserende stof, så han blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Manden erkendte sig skyldig, og udover fængselsstraffen blev han også udvist af Danmark i 12 år.
Seneste artikler
Nu reagerer minister på rotter hos Danish Agro
Mor dømt for gentagen vold mod sine tre børn
Abelones nye planer: Det kunne hun ikke med Peter
Svimlende, skræmmende – og fuldstændig uholdbart
Kvinde tilstår påsat brand i lejlighed
Mest læste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol