Indland

På Facebook skriver Troels Lund Poulsen, at øjenoperation gik godt, men at han skal holde sig i ro. (Arkivfoto).

Troels Lund skal holde sig i ro i flere dage efter akut operation

Troels Lund Poulsen skriver, at han efter omstændighederne har det godt efter øjenoperation.

Offentliggjort Sidst opdateret

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, blev i weekenden ramt af en øjensygdom og blev opereret akut lørdag aften.

Det skriver han mandag i et opslag på Facebook.

- Operationen er heldigvis gået godt, og jeg har det efter omstændighederne godt. Men operationen betyder, at jeg skal holde mig i ro de næste syv til ti dage, skriver formanden.

Meldingen kommer midt i forhandlingerne om en kommende regering.

Aktuelt afsøger Mette Frederiksen (S) som kongelig undersøger en regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale.

/ritzau/