Det sker flere gange dagligt, at politiets fotovogne tager bilister i at køre for stærkt. Men en fartoverskridelse af den kaliber, som en fotovogn registrerede fredag aften på Nakskov Landevej ved Rødby, hører trods alt til sjældenhederne.
Her blev en bilist ifølge politiets døgnrapport målt til at køre 171 kilometer i timen i en zone, hvor 60 kilometer i timen er den højest tilladte hastighed - altså næsten tre gange så hurtigt som tilladt.
Dermed er der tale om vanvidskørsel, og bilisten kan se frem til at miste både bil og kørekort. I alt blev 15 bilister taget i at køre for stærkt ved kontrollen, der fandt sted fredag fra klokken 18.56 til 20.29. Fire af de 15 havde så meget fart på, at de kan se frem til et klip i kørekortet.
Umiddelbart efter, fra klokken 20.31 til 23.31 gennemførte fotovognen endnu en fartkontrol i samme område. Denne gang blev 17 målt til at køre for stærkt, og to af dem kan se frem til et klip i kørekortet. Denne gang var højest målte hastighed "kun" 108 kilometer i timen.
Lidt tidligere fredag, fra klokken 16.27 til 17.57, var der også en kontrol på Hagesvej i Rødbyhavn, hvor fartgrænsen er 50 kilometer i timen. Her blev en enkelt bilist taget i at køre for stærkt. Den pågældende blev målt til 62 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol