Skal vinterberedskabet være aktiveret fra starten af oktober til slutningen af april, eller kan perioden forkortes? Det skal politikerne i Guldborgsund Kommunes teknik-, natur og miljøudvalg tage stilling til. Arkivfoto: Anders Knudsen
Vil forkorte vinterberedskabet med en måned
Guldborgsund Kommunes direktion foreslår, at perioden med vinterberedskab forkortes. Samtidig vil man ændre prioriteringerne på to veje i kommunen.
Det kan måske virke lidt udenfor sæsonen at beskæftige sig med vinterberedskab og snerydning på vejene, når vi er midt i juni måned.
Men det er ikke desto mindre en del af dagens opgaver, når politikerne i Guldborgsund Kommunes teknik-, natur- og miljøudvalg senere i dag, mandag, samles til deres månedlige møde.
Et af punkterne på dagsordenen handler nemlig om justering af vinterberedskab og ændring af vejklassificering.
Bag ordene gemmer sig et forslag fra kommunens direktion om at forkorte perioden med vinterberedskab - altså saltning og snerydning - med sammenlagt en måned.
I øjeblikket løber beredskabsperioden fra 1. oktober til 30. april, men det foreslår direktionen, at man ændrer fra 15. oktober til 15. april. Ønsket begrundes i sagsfremstillingen med, at der yderst sjældent er behov for snerydning og glatførebekæmpelse i starten afoktober og i slutningen af april.
- Hvis der undtagelsesvist opstår vinterhændelser udenfor den nye periode, vurderes det, at opgaven kan løses enten af kommunens eget beredskab eller ved brug af eksterne entreprenører, står der blandt andet i sagsfremstillingen.
Samtidig tilføjes det, at ændringen ikke vurderes at forringe serviceniveauet for borgerne væsentligt, men tværtimod kan give en mere målrettet brug af ressourcerne.
Vil ændre klassificering på to veje
I samme ombæring foreslår direktionen også, at en cirka fem kilometer lang strækning af Riserupvej på Nordfalster ændres fra klasse 2 til klasse 1-vej, hvilket i praksis vil sige, at der om nødvendigt saltes og ryddes sne på strækningen hele døgnet.
Det skyldes, at mandskabet, der salter og rydder sne, i forvejen kører den vej på vej til andre området, samt at vejen er udpeget son alternativ rute i tilfælde af, at Guldborgsundtunnellen må lukkes.
Til gengæld vil man gå den modsatte vej med knap tre kilometer af Torebyvej på Østlolland og ændre denne strækning fra klasse 1 til klasse 2. Forslaget begrundes med, at den nuværende klassificering er et levn fra tiden, før der blev bygget en omfartsvej, og at strækningen derfor ikke har samme betydning længere som de øvrige klasse 1-veje.
Sagen har ikke nogen bevillingsmæssige konsekvenser, skriver kommunen.
Se videoen: Sneen dækkede i begyndelsen af året Pangea Park:
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Ansat overfaldet på Saxenhøj: "Jeg kommer tilbage og smadrer dit ansigt"
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Dronning Margrethe tilbage på Falster: Besøgte godset, hvor hun holdt ferie som barn
Borgmester efter afslag i saunasag: - Tag det roligt
Glem Royal Copenhagen – her samler vi på radiokrus!
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Nu skal sukkerfabrikkens afløser findes