Vejret
Vinterens første sne er faldet i Danmark. Dette er dog et arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Vinteren har kastet sin første sne af sig i Danmark
Nordjyder var de første til at stå op til snevejr mandag morgen.
For første gang i denne vinter er der faldet sne i Danmark.
Det skriver DR, som viser et billede af en sneklædt vej i den nordjyske by Vrå, der ligger syd for Hjørring.
Til Ritzau bekræfter DMI's vejrtjeneste, at denne vinter har kastet sine første snefnug over enkelte dele af Nordjylland.
- Vi har også set på nogle webkameraer, at sneen har kunnet lægge sig enkelte steder.
Det er dog ikke i store mængder, så kælkene må forblive i skuret for nu.
- Men visse steder har sneen kunnet lægge sig, typisk på en busk eller på græs, selv om temperaturen egentlig er lidt høj, oplyser DMI.
For mange danskere går turen i morgen til valgstederne, når der skal stemmes til kommunal- og regionalvalget.
Her kan vælgerne formentlig hverken glæde sig til eller frygte at stå i kø i en snebyge.
- Det tror jeg ikke, for de byger, der kommer i morgen, kommer ind fra vest, og det vil sige regn. Så jeg tror snarere, at folk vil kunne få regnbgyer, og navnlig hvis man bor i den vestlige del af landet.
- Sne, det må man nok kigge langt efter i morgen, oplyser DMI til Ritzau.
/ritzau/
Seneste artikler
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok