100 år efter den første kvindelig minister står kampen et andet sted

Når Danmark får en ny regering, betyder det nok ikke det store for dig, om ministrene hedder Nicolai, Sophie eller Peter.

Du bider måske slet ikke mærke i andet end partinavnet, og om det var dét, du stemte på.

Men det er kun 100 år siden, at det skrev historie, at en ny minister hed Nina.

Da socialdemokraten med efternavnet Bang 23. april 1924 blev undervisningsminister, blev hun Danmarks første kvindelige minister.

Der skulle gå mere end 20 år, før den næste kom, men siden er listen blevet længere og længere. I dag - 100 år senere - er over en tredjedel af ministrene i SVM-regeringen kvinder.

Halvdelen af Danmarks befolkning er kvinder, så det afspejler på kønsniveau ikke helt befolkningen, men Folketinget er tættere på. Her var 43,4 procent af medlemmerne kvinder efter valget i 2022.

Ifølge Christina Fiig, lektor i køn og europæiske politik ved Aarhus Universitet, kan glasset både anses som halvt fyldt og halvt tomt.

Ses der på tallene, er der generelt en god repræsentation af kvinder i politik.

- Der er også kvindelige partiledere og en kvindelig statsminister, så på den måde kan man sige, at mange dele af politik er relativt ligestillet.

En ting er dog at se på tallene. Noget andet er arbejdsbetingelserne. Her er det ifølge lektoren stadig udfordrende at være kvinde i politik.

- Vi ved fra forskningen, at der er nedladende bemærkninger og en udtalt grad af sexisme. Især online, men også i den fysiske offentlighed.

Det har flere kvindelige politikere råbt højt om de seneste år.

I 2020 skrev over 300 kvinder, der var eller havde været medlem af et politisk parti, under på et opråb om sexisme i dansk politik.

Hos Kvinfo, Danmarks videnscenter for køn og ligestilling, glæder direktør Henriette Laursen sig over, at det på flere områder går godt, når det kommer til kvinder og ligestilling i dansk politik.

Når det gælder områderne, de beskæftiger sig med, er Henriette Laursen mindre begejstret. Der tegner sig stadig en forskel, hvor kvinder i højere grad får "bløde" områder.

Antallet af kvindelige finans-, udenrigs- og forsvarsministre kan for eksempel tælles på én hånd, mens der har været 18 kvindelige socialministre.

- Så selv om der er positive ting, tænker jeg stadig, at køn spiller en for stor rolle, når man ser på sagsområderne i politik, siger hun.

Henriette Laursen mener, at man i for lang tid har accepteret en forklaring om, at kvinder måske ikke interesserer sig for "hårdere" politikområder som økonomi.

Nu er der dog kommet en større forståelse af kulturens betydning.

- Det gælder både i forhold til seksuel chikane og sexisme bredt. Det kan være bemærkninger om ens køn eller ikke at blive taget alvorligt, hvis man eksempelvis er en ung kvinde, siger Henriette Laursen.

I Folketinget i 1953 var omkring ti procent af medlemmerne kvinder.

Siden 70'erne og særligt 80'erne er andelen steget støt frem til rekordhøje 43,4 procent i 2022.

En ting er landspolitik, noget andet er dog kommunalpolitik.

Her udgjorde kvinder 36 procent af byrådsmedlemmerne efter valget i 2021, mens de sad på cirka hver femte borgmesterpost.

Ifølge Christina Fiig fra Aarhus Universitet danner vi her "nordisk bagtrop" i kvinderepræsentation.

- Det skyldes primært, at de to store partier Socialdemokratiet og Venstre, som jo langt hen ad vejen tegner kommunalpolitikken, har en relativt lav kvinderepræsentation, forklarer hun.

Christina Fiig peger på, at det har været med til at ændre demokratiet i Danmark, at kvinderne er blevet først vælgere og siden politikere.

Ifølge Henriette Laursen fra Kvinfo er der flere grunde til, at det er vigtigt med diversitet blandt de folkevalgte politikere.

- Diversitet generelt - også på andre områder som etnicitet - giver bedre resultater. De forskellige erfaringer gør, at man undgår blinde vinkler og får bedre diskussioner, siger hun.

I Folketinget havde omkring to procent af medlemmerne efter valget i 2022 etnisk minoritetsbaggrund ifølge Institut for Menneskerettigheder.

Året før udgjorde gruppen omkring 9 procent af befolkningen over 18 år.

/ritzau/