Ejer indvandrere deres bolig, så skal det være lettere få familiesammenføring. Den åbning kommer nu fra integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), skriver Berlingske.dk.
Tanken kan blive til virkelighed i forbindelse med et nyt pointsystem, som regeringen overvejer at indføre for folk, der ønsker deres udenlandske ægtefælle til Danmark.
- Da jeg overvejer et pointsystem, kunne man overveje, at for eksempel ejerboliger giver flere point. Jeg satser på, at et pointsystem i højere grad fastsætter objektive kriterier, så det er kvalifikationer og integrationspotentiale, der tæller, skriver Birthe Rønn Hornbech i en mail til Berlingske Tidende.
Hun ønsker ikke at uddybe yderligere, men hendes partifælle integrationsordfører Karsten Lauritzen forklarer, at der er brug for nogle parametre, der sikrer, at familiesammenførte udgør "en god forretning for Danmark."
- Det vil jo typisk være sådan, at man er selvforsørgende, hvis man ejer sin egen bolig, frem for hvis man bor til leje, siger han.
I for eksempel Canada styres indvandringen allerede i dag via et pointsystem, hvor der gives point ud fra blandt andet sprogevner og uddannelsesniveau. Her gives der dog ikke ekstra point til boligejere, og de Konservative er "skeptiske" over for forslaget.
Socialdemokraterne skyder forslaget ned.
- Der er ikke meget liberalt over forslaget. Det er nærmest lidt stalinistisk, fordi Birthe Rønn hermed vil bestemme, hvilken boligform folk skal have for at få familiesammenføring. Det er langt ude, siger integrationsordfører Henrik Dam Kristensen (S), der får støtte af SF.
Peter Skaarup fra DF kalder derimod forslaget for "et skridt i den rigtige retning."
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie