Hver tredje af de arbejdsdygtige kvinder på kontanthjælp gider ikke skifte overførselsindkomsten ud med et lønnet arbejde.
Det kommer ikke bag på Mads Lundby Hansen, cheføkonom i den borgerlige tænketank Cepos.
- Det er egentlig meget forståeligt, at en del kvindelige kontanthjælpsmodtagere ikke vil arbejde.
- Ser man på ydelserne for enlige kontanthjælpsmodtagere med en eller to børn, giver det ikke økonomisk mening at tage et ufaglært job, siger Mads Lundby Hansen.
På tirsdagens pressemøde i Statsministeriet varslede statsminister Helle Thorning-Schmidt, at Danmark har brug for en kontanthjælpsreform.
Den udmelding falder helt i tråd med Mads Lundby Hansens anbefaling om, at systemet trænger til en kulegravning.
- Der bør indføres et gyldent princip, som betyder, at der altid skal være en gevinst på mindst 2000 kroner om måneden eller 100 kroner om dagen ved at have et typisk lavtlønnet ufaglært job sammenlignet med kontanthjælp, siger han.
Resultatet, der sætter kvinderne i et mindre arbejdsomt lys, er baseret på en særkørsel som Dansk Arbejdsgiverforening har lavet på tal fra Danmarks Statistik.
Den viser, at 33,9 procent af kvinderne svarer, at de ikke vil have et job. Hos mændene er det blot 5,8 procent, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie