Christian Kjær trækker sig fra kommunalpolitik
De Konservatives kommunalpolitiske hold i Rudersdal Kommune mister deres tidligere spidskandidat.
70-årige Christian Kjær trækker sig af private årsager blot to måneder inden kommunalvalget. I stedet vil han lade yngre kræfter komme til, skriver lokalavisen.dk.
- Mit syn er ikke længere så godt, at jeg kan sætte mig ind i de flere hundrede sider dagsordner og bilag, der hver måned skal behandles på udvalgsmøder og i Kommunalbestyrelsen, skriver Christian Kjær i en pressemeddelelse ifølge lokalavisen.dk.
Christian Kjær skriver videre, at han paradoksalt nok er blevet ramt af "kommunens manglende øjenhøjde med borgerne".
- Fremrykningen af skolestart til 1. maj har kostet nogle forældre den forventede garanterede søskendeplads. Jeg er blandt disse forældre og må derfor prioritere at gå hjemme og passe min yngste søn, skriver han.
Christian Kjær blev valgt ind i kommunalbestyrelsen i 2005, hvor han stillede op som De Konservatives spidskandidat i kommunen. I 2009 blev han genvalgt, selv om han ikke længere var spidskandidat.
Politikeren takker for de otte år i kommunalbestyrelsen, men på trods af fratrædelsen vil han ikke ligge de politiske diskussioner helt fra sig.
- Jeg vil stadig være engageret i vores kommune og kæmpe for borgernes rettigheder. Jeg overlader trygt ansvaret til det stærke konservative hold, hvor i særdeleshed Claus Larsen og Kenneth Birkholm skiller sig markant positivt ud, siger Christian Kjær.
Det bliver den 16 år yngre Gitte D'Arcy som erstatter Christian Kjær i kommunalbestyrelsen.
Ud over rollen som politiker er Christian Kjær også kendt for 20 års ægteskab med Janni Spies, ligesom han også er medejer af familievirksomheden FLSmidth, der er blandt de fremmeste leverandører af maskineri og service til cementindustrien.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie