Dansk Erhverv savner regeringsindsats mod grænsehandel
Som helhed ser regeringens udspil til en ny vækstplan for Danmark godt ud, men erhvervsorganisationen Dansk Erhverv undrer sig over, hvorfor udspillet ikke indeholder afgiftslettelser, som kan mindske grænsehandlen.
- Selv om vi overordnet set synes, at vækstplanen er rigtig god, ærgrer vi os over, at der ikke bliver gjort noget ved problemerne med grænsehandlen, siger administrerende direktør i Dansk Erhverv Jens Klarskov i en skriftlig kommentar.
- Vi havde gerne set en halvering af øl- og sodavandsafgifterne, som kunne give den nødvendige "chokeffekt" i grænsehandlen.
- Samlet set vurderer vi, at det kan skabe cirka 1450 arbejdspladser og være en overskudsforretning for Danmark, hvis man indregner øget afgifts- og momsprovenu og de positive effekter af øget beskæftigelse, siger Jens Klarskov.
I Bryggeriforeningen mener direktør Niels Hald, at regeringen sætter kikkerten for det blinde øje i forhold til grænsehandlen.
Øl og sodavand købes således i stor stil på den anden side af grænsen, og når de handlende alligevel er ved grænse for at købe drikkevarer, køber de også andre varer med hjem, lyder argumentet fra Bryggeriforeningen.
- Dansk Erhverv er kommet med deres bud på tiltag, der kan fremme erhvervslivets muligheder for at trække Danmark ud af krisen, og hvor afgifterne på grænsehandlens magnetvarer har været et centralt element, siger Niels Hald i en pressemeddelelse.
- Regeringen bør lytte til vores synspunkter, som har genklang hos en stor del af det øvrige erhvervsliv, hos fagbevægelsen og bredt i Folketinget.
- LO har lanceret en pakke, hvor en nedsættelse af afgifterne på øl og sodavand har høj prioritet. Også NNF, 3F og HK Handel har appelleret til politikerne om at gøre noget ved sagen, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro