Dansk flertal vil ikke blåstemple staten Palæstina
Flertal ventes at gå imod Enhedslisten og SF's forslag om at anerkende Palæstina som stat.
Skal Danmark anerkende Palæstina som en selvstændig stat?
Det spørgsmål skal Folketinget tage stilling til torsdag formiddag, når et beslutningsforslag fra SF, Enhedslisten og det grønlandske folketingsmedlem Johan Lund Olsen (IA) skal førstebehandles i salen.
Behandlingen har mest af alt symbolsk betydning, da et stort flertal - regeringen og blå blok - allerede på forhånd tegner sig imod forslaget.
SF's udenrigsordfører, Holger K. Nielsen, mener ikke, at der findes gode grunde til ikke at anerkende Palæstina som en selvstændig stat.
- International anerkendelse er helt afgørende, hvis vi vil ud af den nuværende voldsspiral i området.
- Hvis vi vil sikre en varig fred og på sigt en to-stats-løsning, så må vi bakke op om de moderate kræfter i Palæstina. De er nøglen til en fredelig løsning på konflikten, siger Holger K. Nielsen i en pressemeddelelse.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) har tidligere afvist at stemme for anerkendelsen, selvom hun er enig i, at en tostatsløsning på sigt er en del af løsningen på konflikten mellem palæstinenserne og Israel.
Sverige har i efteråret taget skridtet fuldt ud og anerkendt staten Palæstina, mens Storbritannien, Spanien og det franske parlament har anerkendt staten, men kun ved symbolske afstemninger.
Senere torsdag ventes det franske senat at tage stilling til spørgsmålet.
Enhedslistens Palæstina-ordfører, Christian Juhl, kalder den danske regerings afvisning for "pinlig".
- Regeringens argumentation om, at man ikke vil "gå alene", og at "timingen ikke er rigtig", kan de godt pakke sammen.
- EU rykker først, når der er et pres fra medlemslandene, og det vil en dansk anerkendelse være med til at sikre, siger han.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie