De Radikale vil ikke være del af S og DF's pardans
Morten Østergaard og De Radikale kommer ikke til at følge Socialdemokratiet mod højre, siger han til Information. Foto: Free/Pressefoto / Radikale Venstre
Pressefoto / Radikale Venstre/Free
I årtier har De Radikale støttet Socialdemokratiet som regeringsparti. Men tiden kan være ved at rinde ud.
De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, advarer i Information om, at Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis stadig tættere samarbejde kan koste hans partis støtte til førstnævnte.
Morten Østergaards parti har ellers stået bag Socialdemokraterne i årevis, når det kommer til, hvem der skal peges på som statsminister. Men den seneste tids tilnærmelser med Dansk Folkeparti gør det sværere.
- Hvis det, Socialdemokratiet vil, er at udviske forskellen totalt mellem dem og Dansk Folkeparti og lede Danmark i den retning, så kan der jo også komme et tidspunkt, hvor vi må gøre vores stilling op, siger den politiske leder til Information.
For nuværende har Dansk Folkeparti dog allerede udelukket at pege på Socialdemokratiet efter næste valg, og De Radikale står stadig bag Socialdemokratiet.
Men Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har både gennem politiske tiltag og via et større, fælles interview bevæget sig tættere på hinanden.
Morten Østergaard nævner over for Information diskussionen om bederum på uddannelsesinstitutioner og et forslag om at hæve grænsen for, hvor meget udlændinge skal tjene, før de kan få opholdstilladelse, som eksempler på, hvor Socialdemokratiet har bevæget sig for langt til højre.
- Vi står ved en korsvej, siger formanden med henvisning til, at verdens ledere skal beslutte sig for, om de ønsker åbne eller lukkede samfund.
- Jeg synes desværre, at der er en tendens til, at alliancen mellem Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet i meget høj grad handler om at skærme Danmark af, siger han.
Er socialdemokraterne blevet mere en del af det problem end af løsningen?
- Ja, desværre.
Socialdemokratiets politiske ordfører, Nicolai Wammen, afviser over for Information kritikken.
- Det er noget vrøvl at sige, at der ikke er forskel på Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, og det ved Morten Østergaard også udmærket godt, siger han til Information.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie