Der er blevet færre ghettoer i Danmark

25 boligområder i Danmark har så skæv beboersammensætning og så alvorlige udfordringer med integrationen, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har sat dem på listen over ghettoer.

De 25 områder er fordelt på 15 kommuner og er generelt koncentreret i og omkring de større byer, oplyser ministeriet.

Sidste år var der 31 boligområder på listen, og faktisk er de 25 ghettoer det laveste antal, siden listen blev opgjort første gang i 2010.

Faldet skyldes ifølge ministeriet primært, at der er færre beboere i de almene boligområder, der er dømt for kriminalitet.

Men modsat er to af de tre nye ghettoområder kommet på listen på grund af en stigning i antallet af dømte. Det drejer sig om Askerød i Greve og Løvvangen i Aalborg.

Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) mener, at beboersammensætningen og integrationsproblemerne i ghettoerne øger risikoen for udvikling af parallelsamfund.

- Derfor arbejder regeringen på en ny ghettoplan, som skal tage hånd om de mange problemer, som ghettoområderne fortsat kæmper med, siger hun i en pressemeddelelse.

- Vi må ikke lukke øjnene for de alvorlige udfordringer, der stadig er i ghettoerne. Hver tiende beboer har haft en dårlig oplevelse med chikane, trusler eller tilråb.

- Det er dobbelt så mange som i de almene boligområder i øvrigt, og det er slet ikke i orden, siger Inger Støjberg.

Ud over bebyggelserne i Greve og Aalborg er Stærevej i København nu på listen. Til gengæld betragtes Lundtoftegade, Sjælør Boulevard, Bispeparken og Degnegården i København ikke længere som ghettoer.

Også Hedemarken i Albertslund, Hedelundgårdsparken i Esbjerg, Søndermarksvej i Fredericia, Højvangen i Skanderborg og Trigeparken i Aarhus er kommet af ghettolisten.

Ghettolisten omfatter almene boligområder med mindst 1000 beboere. Ministeriet ser blandt andet på, hvor mange der står uden for arbejdsmarkedet, og hvor mange der er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande, når listen skal gøres op.