Det årlige lovprogram er blevet til et valgkampsoplæg fra regeringen

Traditionen tro er der udkommet et lovprogram, som er fyldt med politiske forslag og visioner for månederne frem til sommeren 2023.

Men valgudskrivelsen forventes onsdag, og valget kan meget vel betyde en ny sammensætning i regeringskontorerne, der vil en anden vej.

I år har lovprogrammet derfor mere karakter af et valgkampsoplæg siger Troels Bøggild, valgforsker på Aarhus Universitet. Han medgiver, at det kan virke lidt omsonst at præsentere et lovprogram lige før et valg.

Men det ville være et brud på traditionen at lade være, og så påpeger han fordelen i, at regeringen kan bruge kataloget aktivt.

- Det giver regeringen en form for servebold. Det er et oplæg fra regeringen om, hvad de vil snakke om. Og det er interessant at se, synes jeg.

Lovprogrammet emmer af, at det er krisetider, og at den nuværende regering mener at være det sikre kort at stemme på, siger Troels Bøggild om kataloget, der blandt andet har lovforslag rettet mod energikrisen, militæret og velfærden.

- Jeg læser en fortælling om, at nu skal man ikke gamble ved at stemme på andre partier, siger han.

Det samme var tilfældet med finansloven, der blev præsenteret for lidt over en måned siden.

Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget, deler Bøggilds analyse.

- Selv om det har et fiktivt skær i første omgang, er det retningsgivende for, hvad regeringen vil, hvis den bliver genvalgt.

- Så det er noget, som man også kan bruge som et pejlemærke i valgkampen. På den måde giver det mening, selv om det er en speciel situation.

Troels Bøggild noterer sig også de emner, der ikke berøres i lovprogrammet.

- Når man sammenligner med sidste år, er det interessant at se, at der ikke står noget om kløften mellem land og by, som var en del af oplægget der.

- Jeg kunne forestille mig, at det er et emne og en diskussion, man ikke har lyst til at tage, for der er et Danmarksdemokraterne, der virkelig gerne vil tale ind i det, siger han.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har været meget stille med kommentarer omkring et snarligt valg eller den trussel fra De Radikale, som udløser det.

Lidt sagde hun dog tirsdag efter sin tale ved Folketingets åbning.

- Det vil være et usædvanligt tidspunkt at afholde valg på, med det der er sket i Østersøen, og det, der sker i Europa, siger hun og henviser til eksplosionerne i gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 tæt på Bornholm samt krigen i Ukraine.

- Men når det er sådan, at flertallet ønsker det, så er det et vilkår, enhver regering skal arbejde under. Der skal være et flertal for en regering, lød det.

/ritzau/