Dong-papirer kommer på bordet torsdag og fredag
Folketingets Finansudvalg kan torsdag og fredag se samtlige bud på aktierne i Dong, erfarer Ritzau.
Det bliver torsdag og fredag i denne uge, at Folketingets Finansudvalg langt om længe får mulighed for at se samtlige bud på aktierne i Dong, erfarer Ritzau.
Det glæder Pelle Dragsted, finansordfører for Enhedslisten, som har været stor modstander af salget til den amerikanske investeringsgigant Goldman Sachs.
- Nu ved jeg ikke, hvad vi får at se, men det, som jeg vil kigge særligt efter, er, om vi kan komme nærmere det centrale spørgsmål i denne sag.
- Altså om det var rigtigt, når Bjarne Corydon (tidligere finansminister for Socialdemokraterne, red.) sagde, at tilbuddet fra Goldman Sachs samlet set var det bedste.
- Det er også vigtigt at vide, hvornår Finansministeriet vidste, at investeringsselskabet under Goldman Sachs er placeret i et skattely.
- Jeg vil også gerne se på de alternative tilbud for at se, om det er rigtigt, som det har været fremme, at der lå et bud, som matchede fra danske pensionsselskaber, siger Dragsted til Ritzau.
Der er ifølge Dragsted dog et stort problem, når han og de øvrige medlemmer af Finansudvalget har set papirerne.
- Det store problem er, at det hele er omfattet af fortrolighed. Altså at jeg ikke kan fortælle nogen om de svar, som jeg måske får, siger han.
Det er den nuværende finansminister, Claus Hjort Frederiksen (V), som har sagt god for at fremlægge samtlige bud på aktierne i Dong til Folketingets Finansudvalg. Det havde forgængeren Corydon altid afvist at gøre.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie