I hvert fald ikke hvis man spørger Flemming Ibsen, der er professor ved Aalborg Universitets center for arbejdsmarkedsforskning.
- Jeg må indrømme, at jeg dybest set ikke tror, det betyder så voldsomt meget, siger han.
Ifølge Flemming Ibsen er det nemlig ikke manglende motivation, der er skyld i det store antal af langtidsledige - og derfor er løsningen heller ikke en gulerod i form af en skattefri præmie.
- Jeg tror, at langt de fleste langtidsledige har en lyst til at få et arbejde. Spørgsmålet er derimod, om arbejdsmarkedet er parate til dem, siger han og deler groft sagt de langtidsledige op i to grupper:
På den ene side er der de højtkvalificerede nyuddannede dimittender og de fyrede seniorer, og på den anden side er der dem, der har dårlige kvalifikationer og har indstillet sig på at liv på dagpenge eller kontanthjælp.
- De højtkvalificerede er top motiverede i forvejen, men for den anden gruppe kan den skattefrie præmie måske godt være en lille gulerod, siger Flemming Ibsen.
Men præmien er ifølge Flemming Ibsen "slet ikke nok" til at motivere den gruppe til for alvor at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
- De skal hjælpes med at hæve deres uddannelses- og kvalifikationsniveau og sende dem ud i praktikforløb hos arbejdsgiverne, siger han.
Også hos oppositionspartiet Konservative møder regeringens lovforslag skepsis. Arbejdsmarkedsordfører Mai Henriksen kalder det for "fuldstændig ude i skoven" og er bange for, at præmien vil have den modsatte effekt.
- Man belønner faktisk ledighed, for der vil være en mulighed for at spekulere i at vente med at komme ud på arbejdsmarkedet, til man opfylder kravene for den her præmie, siger hun.
Lovforslaget bliver indført 1. juni 2012 som en del af en forsøgsordning.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie