Når økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) hævder, at Europa vil miste 440.000 job, hvis man indføre ny bankskat, så er der tale om manipulation af Folketinget.
Så barsk er kritikken fra tidligere statsminister for Socialdemokraterne Poul Nyrup Rasmussen, og det får nu Enhedslisten til at kræve, at Margrethe Vestager skal stilles til ansvar for mulig misinformation af Folketinget.
- Det er meget alvorligt, at økonomiministeren tilsyneladende har misinformeret Folketinget i sin argumentation mod indførelsen af en finansiel skat i EU, siger gruppeformand for Enhedslisten Per Clausen i en kommentar.
Han erklærer sig enig med Poul Nyrup Rasmussen i, at regeringens holdning til bankskatten er både "ubegribelig og pinlig".
- Det er rystende at se, hvordan økonomiministeren forsøger at begrunde sit forsvar for den finansielle sektors interesser med løsagtige argumenter og en tendentiøs fremstilling af EU-Kommissionens rapport om skat på finansielle transaktioner, fortsætter Per Clausen.
Enhedslisten mener, at skatten på kapitalbevægelser bør indføres, fordi den kan lægge en dæmper på den form for valutaspekulation, der var med til at skabe den økonomiske krise.
Og pengene fra skatten kan bruges til at gøre gavn på andre måder - eksempelvis ved at skabe nye grønne job:
- Jeg håber, at Poul Nyrup Rasmussens markante kritik af regeringens holdning kan føre til, at Socialdemokraterne og SF tager sig sammen og ændrer regeringens politik, så den kommer på linje med venstrefløjen i resten af Europa, siger Per Clausen.
Per Clausen vil nu stille en række paragraf 20 spørgsmål til Margrethe Vestager, hvor han blandt andet kræver svar på, om hun mener, at regeringens argumenter i sagen er korrekte.
Margrethe Vestager skal samtidig svare på, om hun vil tage initiativ til, at der afholdes en offentlig høring om fordele og ulemper ved at indføre en skat i EU, som Poul Nyrup Rasmussen har foreslået.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie