- For os er det vigtigste at få belyst hele sagen, og vi er meget glade for, at der nu kommer lys over de mørke sider af den danske deltagelse i krigen i Irak, siger Frank Aaen.
Han og partifællerne i Enhedslisten er "meget tilfredse" med kommissionens hovedformål; at redegøre for baggrunden for at gå ind i Irakkrigen og at undersøge, hvad danske styrker har foretaget sig i forbindelse med tilbageholdelse af fanger i Irak og Afghanistan.
- Det er også det, vi synes, der er hovedpunkterne. Derfor er vi meget tilfredse med, at det er de ting, kommissionen nu skal undersøge, siger Frank Aaen.
Han har også fuld forståelse for, at regeringen har givet undersøgelseskommissionen fem år til at komme til bunds i sagen.
- Vi anerkender, at der er rigtig mange dokumenter og personer, der skal gennemgås. Og så må man jo også afvente nogle af de retssager, der kører med både irakiske og afghanske fanger. Så vi er forstående for, at det desværre tager så lang tid.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie