Det fremgår af hans mødeliste.
Fredag skal han mødes med menneskerettighedsaktivist Sorian Kis, mens han lørdag skal mødes med flere torturofre og deres pårørende samt et par aktivister. Møderne afholdes i samarbejde med Amnesty International.
Søndag inden hjemrejsen skal han mødes med menneskerettighedsaktivist Jevgenij Sjakarov og flere såkaldte "systemkritiske kulturpersonligheder", som det fremgår af listen.
Det drejer sig blandt andet om en teaterinstruktør, en skuespiller og journalist, en chefredaktør for en internetportal, en direktør for et kunstgalleri, en producer og en ejer af en kunstbiograf.
Uffe Elbæk har fået heftig kritik fra et flertal af Folketingets partier for sin beslutning om at tage til Ukraine, der modtager kraftige fordømmelser fra det internationale samfund for at knægte basale menneskerettigheder.
Blandt andet er den tidligere premierminister Julia Timosjenko idømt en fængselsdom på syv år for magtmisbrug, hvilket har været med til at rejse debatten.
Både EU og USA har fordømt landet, og toppolitikere fra flere andre lande har allerede bebudet, at de bliver væk fra kampene i Ukraine.
EU's sportskommissær, Androulla Vassiliou, og den tyske kansler, Angela Merkel, har besluttet sig for ikke at tage til Ukraine, mens også den svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt, og Frankrigs præsident, François Hollande, ligeledes bliver væk.
Også den hollandske regering og det hollandske kongehus har tidligere meldt ud, at de bliver væk fra slutrunden.
Det danske kulturministerium oplyser dog til Ritzau, at den hollandske minister for sundhed, velfærd og sport, Edith Schippers, deltager i flere af møderne lørdag i Ukraine sammen med kulturminister Uffe Elbæk. Hun skal også overvære lørdagens opgør mellem Danmark og Holland.
/ritzau/
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro