Få detaljerne fra pressemødet: Finansministeren fremlægger regeringens 2030-plan
Finansminister Nicolai Wammen fremlægger regeringens 2030-plan på et pressemøde i København fredag den 30. september 2022. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Emil Helms
Frem mod 2030 bliver der større behov for medarbejdere i det offentlige. Derfor vil regeringen ansætte flere.
Som et af hovedpunkterne i den 2030-plan, som finansminister Nicolai Wammen (S) fremlægger fredag formiddag, lægger regeringen op til at ansætte 5000 flere i den offentlige sektor frem mod 2030.
Det erfarer TV2.
Du kan læse livebloggen fra pressemødet herunder:
De ekstra offentligt ansatte vil være et resultat af, at regeringen ønsker en årlig vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent.
Frem mod 2030 vil der blive stigende behov for medarbejdere i den offentlige sektor.
Det skyldes blandt andet, at den demografiske udvikling betyder flere børn og ældre, der kræver pasning og pleje.
En analyse fra Kommunernes Landsforening, KL, viser, at den offentlige sektor får behov for cirka 44.000 ekstra medarbejdere frem mod 2030, hvis velfærdsniveauet skal være det samme som i dag.
Som konsekvens af det har Socialdemokratiet foreslået at skære 2,5 milliarder kroner i kommunernes administration. Pengene skal i stedet bruges på "kernevelfærd".
Socialdemokratiet vil blandt andet mindske omfanget af registreringer og dokumentation hos de medarbejdere, der arbejder med borgerne i dagligdagen.
Regeringens 2030-plan kommer, næsten tre uger efter at Mette Frederiksen gik til hårdt angreb på De Konservatives statsministerkandidat, Søren Pape Poulsen, og partiets skatteplan.
Hendes påstand var, at planen ville føre til store fyringsrunder. Den ville koste 40.000 offentligt ansatte jobbet, lød det.
Men eksperter og økonomer har påpeget, at Socialdemokratiets beregninger tager udgangspunkt i nulvækst. De Konservative har foreslået en vækst på 0,13 procent.
Den langsigtede økonomiske plan "DK2030 - et grønnere, sikrere og stærkere Danmark 2030" forventes at skulle fungere som valggrundlag for Socialdemokratiet.
Statsminister Mette Frederiksen (S) varslede under Folketingets afslutningsdebat 23. maj, at regeringen barslede med en stram 2030-plan.
- Der bliver ikke mange nye penge at gøre godt med i den offentlige sektor.
- Der vil være historisk få penge tilbage til nye velfærdsforbedringer eller andre nye tiltag, sagde hun under afslutningsdebatten i maj.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie