FAKTA: De vigtigste punkter i sygedagpengereformen
Onsdagens aftale om sygedagpengereformen, der blev indgået af alle Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten, skal skabe 1700 job og besparelser for 385 millioner kroner.
Her er de vigtigste punkter i aftalen:
* Varighedsbegrænsningen, der hidtil har været på 52 uger, fjernes. Det betyder, at syge ikke kan falde helt ud af systemet og miste retten til offentlig forsørgelse.
* De sygemeldte skal efter fem måneder - og ikke 12 måneder som i dag - vurderes i forhold til, om de skal fortsætte på sygedagpenge, eller om de skal over i et jobafklaringsforløb.
Under forløbet vil man få en ydelse på niveau med kontanthjælp, hvor ægtefælleindkomst og formue dog ikke modregnes.
* Der kommer en ny forlængelsesregel, der sikrer, at personer med en livstruende, alvorlig sygdom kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning.
* Syge får mulighed for at afvise behandling uden at miste deres forsørgelsesgrundlag.
* Der skal ske en indsats tidligt i sygdomsforløbet med udgangspunkt i en ny visitationsmodel.
* En ny opfølgningsmodel skal gøre det muligt for kommuner at begynde en ekstraordinær tidlig indsats, hvis der er risiko for et længerevarende sygdomsforløb.
Dermed kan indsatsen iværksættes tidligere end i dag, hvor første samtale med kommunen er efter otte ugers sygdom.
* Der skal fokus på sygemeldte, der risikerer lange sygdomsforløb, så man ikke længere bruger penge på personer med ukomplicerede sygdomsforløb og udsigt til helbredelse.
* De digitale muligheder skal udnyttes bedre for at skabe mindre bureaukrati.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie