FAKTA: Udvalgte prioriteter i bred finanslov for 2024
Finansminister Nicolai Wammen (S) kunne mandag sammen med ti andre partier præsentere næste års finanslov. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Der afsættes blandt andet penge til fjernvarme, ældrepleje og akutberedskab i finanslov for 2024.
11 partier i Folketinget har mandag præsenteret en finanslovsaftale for 2024 med hovedfokus på velfærd, landdistrikter og miljø.
Her er en række udvalgte prioriteter i aftalen:
* Ældrepleje: Der afsætte penge til udbredelse af faste teams og velfærdsteknologi. 150 millioner kroner i 2024 og 695 kroner i perioden 2024-27.
* Fjernvarmepulje: Partierne er enige om at forlænge fjernvarmepuljen med 150 millioner kroner i 2024, så flere projekter kan gennemføres.
* Akutpakke til vandmiljø og lavbundsjorde: 105 millioner kroner i 2024 til at understøtte aftalte reduktioner i kvælstofudledningen eller andet, som forbedrer vandmiljøet. For perioden 2024-27 afsættes 405 millioner kroner.
* Forhøjelse af bundfradrag på elbiler: Partierne bruger 50 millioner kroner i 2024 på at stoppe et planlagt fald i bundfradraget for elbiler. I 2025 bruges 150 millioner kroner til dette.
* Forhøjelse af akutberedskabet. Der afsættes 50 mio. kroner i 2024 og samlet 275 millioner kroner i 2024-27 til at styrke akutberedskabet med blandt andet akutlægebiler.
* Annullering af besparelse i Center for Undervisningsmidler: 41,8 millioner kroner til at understøtte udvikling og vedligehold af undervisningsmaterialer i grundskolen.
* Udkantstilskud til gymnasier. I perioden 2024 til 2027 afsættes 111 millioner kroner og næste år 31,5 millioner kroner til midlertidigt at forhøje udkantstilskuddet til almene gymnasier.
* Stormflodspulje. Hårdt ramte kommuner kan søge penge af en ekstraordinær anlægspulje på 125 millioner kroner i 2024.
* Flere penge til puljen for Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR): Der afsættes 50 millioner kroner i 2024 og samlet 290 millioner kroner for 2024-27 til at understøtte det pædagogiske personale med forebyggelse og øget tilstedeværelse.
Kilder: Finansministeriet.
/ritzau/
Seneste artikler
Hjerteskærende fund i Idestrup: Tre killinger efterladt
Plejefar kaldt skyldig: - Jeg er rystet
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol
Flere ramt af falske bookinger: Per frygter stort tab
Forargelse blandt politikere: Kalder på nyt stadion
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst