Det er lig med god kvalitet, hvis fetaost er produceret i Grækenland, og lammefjordsgulerødder kommer fra Danmark.
Det mener EU-Kommissionen, som med en ny pakke af forslag vil sikre, at de europæiske forbrugere kender til kvaliteten ved landbrugsvarer produceret i EU.
- Landmænd, der presses af den økonomiske tilbagegang, koncentration af detailhandelens forhandlingsposition og den globale konkurrence, har behov for værktøjer for bedre at formidle viden om deres varer til forbrugerne, siger EU's landbrugskommissær, Dacian Ciolos.
Forslagene skal styrke EU's nuværende regler, som allerede beskytter varer, der er produceret et bestemt sted i Europa eller på en traditionel måde.
Yderligere skal der skabes flere og klarere retningslinjer for de såkaldte kvalitetsudtryk, så forbrugerne er sikre på, hvad det betyder, når en kylling er fritgående, eller olivenolie er koldpresset.
Endelig vil EU-Kommissionen også lave en "best-pratice" for, hvordan landbrugsproducenter lever op til kravene for de forskellige certificeringsmærker, der er på EU's indre marked.
- Det europæiske landbrugs styrke ligger i dets diversitet, landmændenes knowhow og i jordbunden og produktionsområderne, siger Dacian Ciolos.
Formålet med de nye forslag er tostrenget, siger EU-Kommissionen.
For det første skal det skabe en bedre forbrugersikkerhed, så handlende kan være sikre på kvaliteten i de varer, de køber.
Og for det andet skal forslagene sikre en bedre indtjening for landmændene, fordi forbrugerne vil være villige til at betale mere for varer af bedre kvalitet, mener kommissionen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie