Regionsrådsformand Carl Holst afviser at have brugt skattekroner på medietræning af sig selv.
Ritzau kan dokumentere, at formanden for Region Syddanmark har hyret eksterne konsulenter for tæt ved 150.000 kroner, så Venstre-politikeren kan kommunikere i øjenhøjde med befolkningen.
2. næstformand i Region Syddanmark, Dansk Folkepartis Freddie H. Madsen, mener, at Venstre eller Carl Holst selv må betale den slags.
Regionrådsformanden mener derimod, at det er regionen og ikke Venstre-politikeren, der har fået træning.
- Jeg tror, det var direktionen, der kom med forslaget om medietræning. Det var ikke møntet på mig personligt, men på, at vi blev bedre til at kommunikere i øjenhøjde med borgerne. Sundhedspolitik er kompleks, og vi vil gerne kommunikere aktivt, siger Carl Holst.
Spørgsmål: Der står også i papirerne, at træningen skal give dig en folkelig appel i forhold til borgerne. Kan du forstå, hvis nogen mener, det er valgkamp og personlig profilering for offentlige midler?
- Nej, det kan jeg ikke. Det var ønsket om, at vi var folkelige i kommunikationsformen. Der lå ikke i det, at Carl Holst skulle have en anden profil - det var måden, vi kommunikerer på, siger Carl Holst.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie