Lærerjobbet skal være et job med prestige og appel til de unge, når de vælger uddannelse. Og derfor skal folkeskolelærere uddannes på universiteterne.
Det siger De Konservatives formand, Lene Espersen, ved partiets landsråd i Aalborg.
- Det at være folkeskolelærer skal være noget af det mest cool og hippe, man kan være. Det kan godt være, at det ikke bliver lige så attraktivt som at være professionel fodboldspiller, men vi skal gøre det attraktivt, siger Lene Espersen.
De Konservative kræver samtidig, at lærerne skal være mere sammen med eleverne.
- Lærerne underviser tre timer om dagen. Det går ikke. Vi ligger i bunden blandt OECD-landene. Hvis vi lå i toppen blandt OECD-landene, fik vi 23 procent mere undervisning og kunne ansætte over 10.000 flere lærere, siger Lene Espersen.
Hun understreger, at det vil kræve noget af lærerne, kommunerne og politikerne at løfte folkeskolen til en af de bedste i hele verden.
- Vi har verdens dyreste folkeskole. Den skal også være verdens bedste, siger Lene Espersen.
Professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) mener ikke, at lærernes undervisningstid skal fastsættes politisk. Det er et overenskomstspørgsmål.
- Jeg mener, at hele diskussionen hører til under overenskomstforhandlinger mellem parterne. Det er ikke noget, der skal diskuteres på et politisk landsmøde, siger Niels Egelund.
Han sætter desuden spørgsmålstegn ved Lene Espersens opgørelse af, at lærerne i gennemsnit kun har tre undervisningstimer om dagen.
- I min optik har lærerne klart mere end tre timer om dagen, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie