Københavnere sætter deres kryds med rødt
Københavns Kommune har skiftet valgstedernes flade blyanter ud med kuglepenne for at gøre optællingen lettere.
Uanset om københavnerne stemte ja eller nej ved torsdagens folkeafstemning, så var krydset rødt.
Københavns Kommune har nemlig valgt at udskifte de traditionelle blyanter i stemmeboksene med røde kuglepenne. Det fortæller pressekonsulent i Københavns Kommune Stefan Jessing Lund.
- Vi har valgt at skifte til røde kuglepenne for at gøre optællingen lettere for de valgtilforordnede, siger han.
Det er ikke første gang, hovedstaden prøver kræfter med de røde skriveredskaber. Københavnerne udskiftede blyanterne for første gang til sommerens folketingsvalg.
- Vi kontaktede Indenrigsministeriet og bad om lov til at skifte til kuglepennene, fordi det er lettere at læse stemmesedlerne. Det har vi haft gode erfaringer med, siger Stefan Jessing Lund.
Ifølge Indenrigsministeriet kan valgstederne sagtens udskifte skriveredskaberne uden problemer, også selv om farven bliver rød eller blå. Det vigtigste er, at man ikke kan se, hvem der har sat krydset.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie