Kommentator: Enhedslisten står stærkt i ydelsesspørgsmål
Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen kom første gang med truslen om at tilbagetrække sin støtte til regeringen, hvis ikke der bliver gjort noget ved børnefattigdom i Danmark, den 21. maj. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Politisk kommentator Erik Holstein mener, regeringen skal lytte tæt til Enhedslistens krav om børnefattigdom.
Enhedslisten slår det fast igen: Regeringen risikerer få et mistillidsvotum fra Enhedslisten, hvis ikke der bliver fundet en "ordentlig løsning" på ydelsesområdet, som Enhedslisten kan se sig i.
Partiet truede første gang med at udløse valg i maj, hvis ikke regeringen får forhandlet en aftale på plads om sociale ydelser, der løfter flere børn ud af fattigdom. Nu bliver budskabet gentaget forud for partiets sommergruppemøde tirsdag.
Og det er et budskab, som regeringen vil lytte til. Og som Enhedslisten har god sandsynlighed for at hente et resultat på. Det mener politisk kommentator for Altinget Erik Holstein.
- Det skyldes, at regeringen efterhånden har indset, at lige præcis det er en afgørende rød linje for Enhedslisten.
- Det budskab, tror jeg, regeringen er ved at forstå.
- Derfor tror jeg også på, at man når en aftale der, siger han.
Holstein henviser til den for nyligt politiske tumult i Sverige, hvor regeringen med socialdemokratiske Stefan Löfven i spidsen blev stillet over for et mistillidsvotum, som støttepartiet Vänsterpartiet stemte for.
Det skete, netop efter regeringen trodsede venstrefløjspartiets røde linje i en sag om boligmarkedet.
- På samme måde har Enhedslisten markeret, at lige præcis når det handler om ulighed og gælder spørgsmålet om de dårligt stillede børnefamilier, skal de altså have et resultat.
- Det er ikke noget, regeringen bare kan lave sammen med de blå partier, for så falder der altså brænde ned.
Venstre har tidligere afvist at ville pille ved kontanthjælpsloftet. Derfor kan det blive nødvendigt for Mette Frederiksen (S) lave aftalen med sine støttepartier.
Det er en del af regeringens og støttepartiernes såkaldte forståelsespapir, at regeringen skal "bekæmpe børnefattigdom".
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie