Kulturminister savner svar fra DF om Radio24syvs redning
Radio24syvs fremtid svæver fortsat i det uvisse. (Arkivfoto). Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Mette Bock havde tirsdag DF til møde om Radio24syvs fremtiden, men DF er ukonkret ifølge ministeren.
Medarbejdere og faste lyttere af Radio24syv blev næppe klogere på radiokanalens fremtid efter et møde mellem regeringen og Dansk Folkeparti tirsdag.
Ifølge kulturminister Mette Bock (LA) har DF endnu ikke fremlagt noget konkret om, hvordan Radio24syv kan overleve.
Et lokalitetskrav i det nye udbud af radiokanalen FM4, som Radio24syv sidder på i dag, betyder, at Radio24syv ikke mener, at den kan fortsætte som kanal.
Parterne mødes igen onsdag, oplyser ministeren.
- DF tilkendegav, at de vil være med til at finde en løsning, så Radio24syv kan fortsætte i en eller anden form. Det var det, der var på det møde. Det var ikke særlig konkret, siger Bock.
Der er ikke lagt noget på bordet endnu, tilføjer hun. Men DF har luftet tanken om, at Radio24syv kan fortsætte som eksempelvis DAB-kanal.
- Vi undersøger gerne alle muligheder, men nu skal vi i første omgang have beskrevet, hvordan det kan se ud.
- Der er en finansieringsudfordring. Regeringen vil også gerne investere i ældre, i sundhedsvæsnet og uddannelse, så der er et pres på ressourcerne.
- Det er ikke bare sådan, at man finder 300-500 millioner kroner til en radiokanal, siger Bock.
Kravet om, at vinderen af udbuddet skal have over 70 procent af sine ansatte 110 kilometer væk fra København, er blevet stærkt kritiseret for at være møntet på netop Radio24syv samt et brud på armslængdeprincippet om, at politikerne ikke styrer medierne.
DF er ikke klar til at genåbne udbuddet af radiokanalen FM4, slår partiet fast.
Bock betegner sig selv som "overrasket", da hun hørte meldinger om, at DF var villig til at redde Radio24syv - altså på andre vilkår end de nuværende.
- Jeg er helt åben over for at se på det. Jeg synes, at det er ærgerligt, at Radio24syv har meddelt, at de ikke vil byde ind. Men det er en ejers privilegium at beslutte, om man vil det på de vilkår, der er udbudt, siger hun.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie