Liberal Alliance redder regeringen fra en uafhængig undersøgelse af over 10 års fejl i ministeriet med ansvar for udlændinge.
Fejlen har ført til, at 460 statsløse personer ikke fik mulighed for at søge det danske statsborgerskab, som de næsten pr. automatik har ret til ifølge en FN-konvention. Først nu får de muligheden.
Uden stemmer fra Liberal Alliance kan oppositionen dog ikke samle flertal for en uvildig undersøgelse af den langtrukne fejl.
Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance siger, at han har fuld tillid til, at der nu bliver rettet op, og at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) får undersøgt sagen internt i ministeriet.
Spørgsmål: Hvordan kan du have tillid til, at hun får det undersøgt, når hun selv har kendt til sagen i et helt år?
- Det er bagvendt, at den minister, der har løst problemet, skal gøres til skurken, når tre tidligere ministre har siddet, mens der blev fejladministreret, siger han.
- Da der tale om administrative og ikke politiske problemer, så har jeg fuld tillid til, at der under ministerens ansvar vil ske en oprydning og en afklaring, siger Ammitzbøll.
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech selv er mere pessimistisk.
- Jeg tvivler desværre på, at vi får den opklaret, har hun sagt.
Kommentatorer har peget på, at sagen kan have ligheder med tamilsagen, som førte til regeringens fald i 1993.
Integrationsministeriets nuværende departementschef, Claes Nilas, var ministersekretær, da justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) ulovligt nægtede tamiler familiesammenføring. Ministeren fik en fængselsdom, men Nilas blev ikke plettet af sagen.
Ammitzbøll vil ikke pege fingre ad nogen embedsmænd.
- Vi har den opfattelse, at man bliver betragtet som uskyldig, indtil det modsatte er bevidst, siger Ammitzbøll.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie