Regeringens ønske om at få en bred aftale i hus om fremtidens energiforbrug fik tirsdag første skud for boven.
Liberal Alliance har forladt forhandlingerne om en ny energiaftale, der til en pris af 5,6 milliarder kroner skal gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer.
- Regeringen vil nu indføre endnu flere energiafgifter, der vil koste eksport og arbejdspladser. Danske virksomheder kan simpelt hen ikke bære flere omkostninger, siger partiets energiordfører, Villum Christensen.
- Liberal Alliance vil ikke indgå en energiaftale, der skader dansk erhvervsliv, koster danskerne dyrt og ikke engang gavner klimaet, lyder det fra Villum Christensen.
Partiets exit fra forhandlingerne kommer bag på klimaminister Martin Lidegaard:
- Det er ærgerligt, og det er som om, at Liberal Alliance lever i en anden verden end os andre, siger han.
- Det har en pris, at gøre det, vi nu vil gøre, men det har også en pris at lade være, siger klimaministeren, der dog stadig har selskab af de øvrige oppositionspartier om forhandlingsbordet.
I sidste uge præsenterede klimaministeren regeringens energiudspil, der allerede i 2020 vil sikre, at over halvdelen af det danske energiforbrug skal komme fra vindmøller.
Planen fik dog fra første færd kradse ord med på vejen fra oppositionen.
Venstre og De Konservative holder sig til deres eget udspil, som de præsenterede kort før valget.
Partierne ønsker - som regeringen - også en omstilling fra fossile brændstoffer til vedvarende energi som sol og vind, men partiernes udgangspunkt er, at det kun må koste det halve af, hvad regeringen foreslår.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie