De Konservative kan skyde en hvid pind efter at få nye skattelettelser inden for en overskuelig tid.
Det fastslår statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), efter at den konservative politiske ordfører, Carina Christensen, har krævet lettelser for 35 milliarder kroner inden 2020.
- Når vi lægger 2020 planen frem i slutningen af marts eller begyndelsen af april, så vil den ikke indeholde skattelettelser, siger statsministeren i et tv-interview.
Statsministeren siger, at han og den konservative leder, Lars Barfoed, er enige om den sag.
- Sidste år gav vi nogle skattelettelse, som vi i øjeblikket har frosset ned. Dem håber vi at kunne tø op igen i 2013. Så længe vi ikke har gjort det, så giver det ikke rigtigt mening at snakke om flere skattelettelser, siger Løkke.
- Det er ikke bare noget, jeg siger. Det siger Lars Barfoed også. Der står ikke skattelettelser på den aktuelle politiske dagsorden, lyder det fra statsministeren på Deadline i DR2.
Den nye konservative politiske ordfører Carina Christensen har fået stor opmærksomhed med sit forslag om at lette skatten med 35 milliarder kroner ved blandt andet at nedlægge regionerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie