Løkke: Danmark kan være stolt af bidrag i Kosovo
Statsministeren besøger mandag Kosovo, hvor Danmark fortsat har soldater, ti år efter selvstændigheden.
Det er ti år siden, at Kosovo - tidligere en del af Serbien - erklærede sig selvstændigt. Og selv om situationen i dag beskrives som stabil, så er der fortsat brug for internationale soldater, herunder danske.
Dem har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) besøgt mandag, og det var en god oplevelse, oplyser han i en skriftlig kommentar til Ritzau.
- Uanset hvor i verden jeg møder dem, løser de opgaven med stor dedikation og professionalisme, udtaler statsministeren.
- Kosovo er ikke længere fanget i en blodig konflikt med utallige civile døde og på flugt. Her er i dag fred. Det synes jeg godt, at vi i Danmark kan være stolte af at have bidraget til.
I alt har omkring 13.000 danske soldater gjort tjeneste i Kosovo siden 1999. For tiden er der 35 danske udsendte.
- Udviklingen i Kosovo viser, at det er muligt at skabe gode resultater, men også at det i svære konflikter tager tid og kræver tålmodighed, mener Lars Løkke Rasmussen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie