De danske planer om mere toldkontrol ved grænsen kan føre til en retssag ved EU-domstolen.
Et opgør i retten mellem Danmark og kommissionen er en mulighed ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
- Du kan ikke teoretisk udelukke en situation, hvor vi ser forskelligt på tingene, siger han.
Spørgsmål: Hvis holdning skal så følges?
- Det skal så domstolens i givet fald. Men det er ikke, fordi jeg står og forudser det. Det er fordi, du stiller et teoretisk spørgsmål, som jeg slet ikke tror, at det bliver nødvendigt at svare substantielt på, siger statsministeren.
- Vi har en fornuftig dialog med kommissionen, så jeg forudser ikke, at der bliver et problem, siger han.
Spørgsmål: Ville det ikke være nemmere at følge, hvad kommissionen siger, og undgå en retssag?
- Du forudsætter, at der skulle være et forskelligt syn på det. Jeg vil slet ikke kaste mig ud i de der julelege, siger Lars Løkke Rasmussen.
EU-Kommissionen har tidligere udtrykt alvorlig bekymring over for de danske planer om mere kontrol ved grænsen.
Danmark vil nu forelægge hvert enkelt skridt i den forstærkede toldkontrol for kommissionen.
Kommissionsformand José Manuel Barroso skrev den 13. maj til den danske statsminister, at kommissionen er "meget bekymret over de meddelte tiltag". De synes at være et problem for et glidende indre marked, skriver han.
Barroso forstår godt, at de danske planer handler om "permanent toldkontrol" ved grænsen, hvor der skal laves nye faciliteter, skal være mere personale, omfattende videoovervågning og støtte fra politiet. Det fremgår af brevet.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie