Løkke om Grønlands storskalalov: Find et alternativ
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, opfordrer Grønlands landsstyreformand og den danske statsminister til at aftale en timeout i sagen om den omstridte grønlandske storskalalov, der muliggør arbejde på kinesiske overenskomster i minedriften i Grønland.
En timeout skal bruges til at undersøge muligheden for at oprette et grønlandsk-dansk offentlig-privat udvindingsselskab som et alternativ til kineserne, skriver Jyllands-Posten.
Løkkes opfordring er rettet til landsstyreformand Kuupik Kleist fra det socialistiske parti IA og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), som mødes torsdag om blandt andet storskalaloven.
- Jeg vil appellere indtrængende til både landsstyreformanden og statsministeren om i fællesskab at lægge energi i at afdække et alternativ til storskalaloven, siger Lars Løkke Rasmussen.
Han erklærer sig "dybt, dybt bekymret" over de mulige konsekvenser af loven.
- Jeg deler fuldt ud det grønlandske samfunds ønske om at udvikle sig og skabe vækst og velstand med afsæt i naturressourcerne, og jeg kunne ikke drømme om at spænde ben for det.
- Men jeg er bekymret over den model, der er valgt, og de langsigtede konsekvenser for det grønlandske samfund, siger han til Jyllands-Posten.
På sit første ugentlige pressemøde i 2013 tirsdag fastslog statsministeren, at regeringen støtter Grønlands storskalalov, som bygger på selvstyreloven.
Danmark deltager dog meget gerne, hvis Grønland ønsker et samarbejde på råstofområdet, sagde hun.
Kuupik Kleist har tidligere ytret ønske om at se på mulighederne for at nedsætte en dansk/grønlandsk arbejdsgruppe, der skal se på samarbejdet på råstofområdet. Og det ønske vil regeringen gerne imødekomme.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie