Eurolandenes finanspagt er "sund, borgerlig politik". Sådan lyder det fra Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, der ikke alene omfavner finanspagten, men også melder sig klar til at tage en folkeafstemning om spørgsmålet.
- Vi skal respektere euroforbeholdet, men hvis en juridisk afdækning viser, at vi ikke kan tilslutte os uden folkeafstemning, så skal vi have en folkeafstemning.
Sådan lyder det fra Lars Løkke Rasmussen, inden han tirsdag mødes med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Folketingets øvrige partier om finanspagten.
- Jeg kan se, at denne aftale er en god aftale, der rummer sund borgerlig økonomisk politik. Man kan ikke lave voldsomme kickstarter for lånte penge, siger partiformanden.
Mandag understregede SF, at partiet - som betingelse for at tilslutte sig europagten - kræver totalfredning af mulighederne for at gennemføre regeringens planlagte kickstart til over 17 milliarder kroner.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt fastslår dog, at finanspagten ikke vil forhindre Danmark i at gennemføre regeringens kommende kickstart på mere end 17 milliarder, som træder i kraft fra 1. januar.
Den kickstart, vi nu har aftalt, gennemfører vi selvfølgelig. Den er inden for EU-reglerne. Og landene vil stadig have mulighed for at gennemføre en kickstart, siger Helle Thorning-Schmidt.
- Meldingerne fra de tre regeringspartier stritter lidt i forskellige retninger, siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:
- Så det kan godt være, at regeringen siger, at der skal en folkeafstemning til at for at få forenet de modsatrettede holdninger i regeringen. Så støtter vi det, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie