Skønt det er "stærkt beklageligt", at FN midlertidigt trækker godt 600 medarbejdere fra Afghanistan efter et nyligt terrorangreb, så varer det formentlig kun få uger, indtil FN's sikkerhedsprocedurer igen er på plads.
Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), som mener, at FN's midlertidige retræte ikke påvirker den danske indsats.
- Der er brug for en stærk FN-repræsentation i Afghanistan, siger han.
Danmark er i Afghanistan for at skabe mere stabilitet, træne afghanske sikkerhedsstyrker og lægger vægt på en civil opbygning, siger statsministeren.
- Ultimativt er returbilletten ud af Afghanistan for alle soldater - også de danske - at man efterlader et Afghanistan, som er stabilt, hvor stabiliteten kan sikres af afghanske sikkerhedsstyrker selv, siger Lars Løkke Rasmussen.
Han peger på den danske militære og civile indsats, som han har set ved besøg i Afghanistan. De danske soldater gør et "uvurderligt stykke arbejde" for at fremme stabiliteten i landet, mener han.
- Det dansk drevne felthospital yder en uvurderlig insats for den afghanske civilbefolkning ud over at servicere de danske soldater. Det er simpelt hen forskel på liv og død for nogle afghanere. Så dagligt gøres der en forskel. Men der er ingen grund til at skjule, at vi er udfordret, siger han.
- Vi må ikke ryste på hånden nu. Så er den indsats, vi har ydet til dato, sådan set spildt. Det er nu, hvor det også er svært, at vi skal have styrken og lederskabet til at holde fast, siger statsministeren.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie