Manu Sareen erkender nederlag til partihopperen Auken
Ida Auken har slået socialminister Manu Sareen i kampen om det ene radikale mandat i Københavns Storkreds.
Socialminister Manu Sareen erkender på Facebook, at han har tabt kampen om det ene mandat til De Radikale i Københavns Storkreds til den tidligere SF'er Ida Auken.
- Endelig frihed! Sådan har jeg til tider tænkt, at jeg ville føle, når jeg stoppede som politiker. Men sådan har jeg det egentlig ikke lige nu, skriver ministeren.
- Jeg er selvsagt ked af, at det ikke lykkedes denne gang. Men jeg er taknemmelig for mine 13 år i dansk politik og den store opbakning, I har givet mig undervejs.
Han sender samtidig en hilsen til Ida Auken, der under sidste valgperiode skiftede fra SF til De Radikale, da SF forlod regeringen.
- Nu er tiden kommet til et nyt kapitel i mit liv, og jeg er tryg ved at overlade den politiske stafet til Ida Auken, som jeg personligt kender, beundrer og respekterer meget både politisk og som en ven, skriver Manu Sareen på sin Facebook.
- Kære Ida. Jeg vil fortsat kæmpe ved din side. Vi har meget, vi stadig skal nå.
På Facebook takker Ida Auken for Manu Sareens støtte og siger, at partifællerne har været i tæt kontakt hele dagen.
- Det kom som endnu et chok, at det kun blev til ét mandat i København, og hele dagen har Manu Sareen og jeg været i tæt kontakt for at sikre, at vi begge kunne komme igennem de svære timer, skriver Ida Auken.
- Manu har været en stærk radikal stemme. Han stod i spidsen for et af regeringens vigtigste resultater: Homoseksuelles ret til at blive viet.
Under den nu afgående SR-regeringen var 48-årige Sareen minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.
Ida Auken var miljøminister i Helle Thorning-Schmidts regering fra 3. oktober 2011 til SF trådte ud af regeringen 3. februar sidste år, hvor Auken skiftede til Radikale.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie