Mette F: Vi skal bruge flere penge klogt på velfærd
Mette Frederiksen ankommer til søndagens forhandlinger om dannelse af en ny regering. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Mette Frederiksen skal søndag diskutere velfærd og finansieringen af den med sine støttepartier.
Selv om det er søndag, bliver der ikke tid til at slappe ret meget af for socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen (S).
Hun bruger dagen i Landstingssalen på Christiansborg, hvor hun igen skal holde møder med de partier, der har peget på hende som kommende statsminister: De Radikale, Enhedslisten og SF.
Temaet for søndagens forhandlinger er velfærd og finansieringen af den, herunder bemandingen på landets sygehuse, plejehjem og daginstitutioner.
- Vi kommer helt sikkert til at tale normeringer. Valgets tale var meget klar på klima, men også på velfærd.
- Der er behov for at få ansat flere kolleger både til sygeplejersker, sosuer og pædagoger, så det kommer vi til at snakke om i dag, siger Mette Frederiksen på vej ind til forhandlingerne.
Hvis ikke vi får brudt den onde spiral, vi er inde i nu, hvor rigtigt mange offentligt ansatte løber for stærkt, kan vi ikke få skabt det velfærdssamfund, vi gerne vil, siger hun.
Der bliver ifølge statsministerkandidaten også behov for at snakke om, hvordan pengene kan bruges smartere.
- Vi skal vise, at et nyt flertal kan udvikle vores velfærdssamfund igen. Forudsætningen er, at vi bruger flere penge på velfærd, men også bruger dem klogere.
- Det kunne for eksempel gå ud på at flytte midler, hoveder og hænder fra skrivebordene og ud til det, vi kalder kernevelfærd, siger hun.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie